Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

336 efterhaanden angribes og opløses af Havvandet, hvilket ikke kan synes forunderligt, naar man betænker den enorme Kvantitet Opløsningsmateriale, som Havet repræsenterer; men kunde man naa til at beskytte Skibsskroget under Van- det blot i 1 å 2 Aar uden Fornyelse af Malingen, vilde allerede meget være vundet. En af de væsenligste Van- skeligheder ligger deri, at det benyttede Materiale maa anvendes koldt, da det ikke gaaer an at ophede Skroget. Imidlertid har man hos Krupp i Essen i den seneste Tid forsøgt at overtrække Pladerne med Nikkel. Dette Metal lader sig, som bekjendt, galvanisk udfælde paa andre Metaller, ogsaa paa Jern, men det saaledes frembragte Overtræk er kun tyndt og slides hurtig af. For at op- naa Beskyttelse maatte det anbringes i et Lag af mindst l/2 til 1 Millimeters Tykkelse. Dette sker ogsaa hos Krupp, idet Jern- eller Staalpladen bedækkes med en tynd Nikkelplade og svejses sammen med denne. Naar Pladerne komme ud af Ovnen, er Nikkellaget bedækket med et Lag Ilte og maa børstes blankt; Naglerne til disse Plader maa forfærdiges af Nikkelmetal og Pladernes Sam- menføjning ske paa en bestemt Maade, saaledes at den ydre Flade ikke frembyder Steder, der ere blottede for Nikkel. Methoden er endnu i sin Barndom og synes at frembyde forskjellige tekniske Vanskeligheder, ligesom den endnu er meget kostbar. Man har navnlig tænkt paa at anvende saadanne nikkelpletterede Plader til Torpedobaade. Nikkelklædte Plader fra Krupps Fabrik have i længere Tid været anbragte paa en større transatlantisk Damper, Roma, og det viste sig hver Gang, Skibet toges i Dok for at renses i Bunden, at Nikkelpladerne vare ligesaa blanke og glatte som den Dag, de bleve anbragte. I over et A ar have lignende Forsøgsplader været ophængte i for- skjellige Dybder, dels i Wilhelmshafen, dels i Rio Janeiro Havn, uden at den med Nikkel klædte Side af Pladerne i ringeste Grad er bleven angreben. Nikkel ilter sig ikke