Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
forene sig med Chloret til Chlorbrinte (Saltsyre), og der
udskilles en yderst ringe Mængde finfordelt metallisk Platin,
men selve denne ringe Mængde Platin vil, paa Grund af
en galvanisk Proces mellem Platinet og Zinken eller Jernet,
i høj Grad befordre Brintudviklingen. Brinten er i ren
Tilstand en farveløs Luftart uden Lugt og Smag; den kan
antændes og brænder da til Vand, idet den forener sig
med Luftens Ilt; ved denne Brintens Forbrænding i Ilt
udvikles den højeste Temperatur, vi kunne frembringe.
Man anser Brinten for et luftformet Metal, det mest flyg-
tige af alle Metaller. Vandet bliver herefter et Metalilte.
Det er den berømte engelske Naturforsker Graham, denne
Iagttagelse skyldes. Han viste, at Brinten kunde legeres
med et andet ved almindelig Temperatur fast Metal, Pal-
ladium, som derved svulmer betydeligt op; man har slaaet
Medailler af denne Legering, og man har søgt gjennem
denne at bestemme Brintens Vægtfylde i fast Tilstand.
Det i Naturen forekommende Vand er aldrig rent,
men bortset fra rent mekanisk opslemmede Bestanddele
indeholder det altid opløst forskjellige Stoffer fra de Natur-
legemer, med hvilke det er kommet i Berøring. Man ind-
deler det i Naturen forekommende Vand i det atmosfæriske
Vand: Regn, Hagl, Sne; det ferske Vand: Indsø-, Flod-
Kilde- og Brøndvand; det salte Vand: Havvandet, samt
endelig Mineralkilderne eller Mineralvandene, hvilke sidste
imidlertid ikke have nogen Interesse for os i det forelig-
gende Spørgsmaal. Da flere af de Stoffer, som findes op-
løste i Vandet i Naturen, have Medvirkning i den Ind-
flydelse, som Vandet udøver paa Jern, skulle de her
kortelig berøres.
Regnen skyller Støvet ud af Luften og indeholder
de Luftarter, som findes i Atmosfæren, men da Vandet har
en forskjellig Opløselighedsevne for disse Luftarter, inde-
holdes de i Regnen i et andet Forhold end i Atmosfæren;
den i Regnvandet opløste Luftblanding er saaledes langt
rigere paa Ilt, hvilket ses af følgende to Gjennsmtnits-