ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
209 analyser: I 1 Liter (1000 Cubikcentimetre, svarende til en dansk Pot) Regnvand fandtes: Ilt. Kvælstof. Kulsyre. Ccm. Ccm. Ccm. 8,42 16,4 6)45 ?>75 16,8 6,60 Desuden har man fundet i Regnvandet Spor af Am- moniak (i 1 Liter fra x/10 til 16 Milligram), af Salpeter- syre, af kulsur Ammoniak og salpetersur Ammoniak; alle disse Stoffer ere dannede af Atmosfærens Luftarter. End- videre har man af faste Legemer fundet Spor af Chlor- natrium (almindeligt Salt), af Gips (svovlsur Kalk) og af svovlsur Natron, samt organiske Stoffer; i den først fal- dende Regn findes af sidstnævnte Stoffer selvfølgelig mere end i den senere. Det ferske Vand indeholder ligeledes Atmosfærens Luftarter, men er i Særdeleshed rig paa Kulsyre, som det optager fra Jordbunden. Det kulsyreholdige Vand kan op- løse mange Stoffer, som vi i daglig Tale anse for uopløse- lige i Vand; det indeholder saaledes kulsur Kalk, kulsur Magnesia, kulsur Jernforilte, undertiden Gips (svovlsur Kalk), fosforsur Kalk, Kiselsyre, Lerjord samt organiske Stoffer. Mængden af disse Stoffer er vel aldrig særdeles stor i det almindelige Vand, men kan føvrigt variere meget efter de Jordlags Beskaffenhed, hvormed Vandet kommer i Berøring. Det ferske Vand indeholder ogsaa Salt, Chlor- natrium, men i saa ringe Mængde, at den salte Smag ikke er fremtrædende. Da de nævnte kulsure Salte for en stor Del holdes opløste ved den fri Kulsyre, saa ville de ud- skille sig, naar Vandet koges, og Kulsyren derved forjages; det er dels herpaa, og dels fordi Vandet fordamper og saa- ledes ikke er til Stede i tilstrækkelig Mængde til at holde Saltene opløste, at Dannelsen af Kjedelsten beror. Inde- holder det ferske Vand forholdsvis meget af Kalksaltene, kaldes det haardt, og omvendt kaldes det blødt, naar det