Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

r—i Mængde i to Mineralier Flusspat, Fluorcalcium, CaFl2, der nævnes her, fordi det undertiden benyttes som som Flusmiddel ved Udsmeltning af Metaller, samt det grønlandske Mineral Kryolith, der er en Forbindelse af Fluoraluminium og Fluornatrium, Ala Fle. 6 Na Fl. Dette Mineral, der i vor Tid har faaet teknisk Betydning, blev først i Slutningen af forrige Aarhundrede bragt til Dan- mark fra Grønland, det blev klassificeret og givet Navn af den spanske Mineralog Andrada, han kaldte det Kryo- lith, d. v. s. Issten. A nd rada havde faaet Mineraliet af den danske Professor P. C. Abildgaard, som under- kastede det en kemisk Undersøgelse, ved hvilken han, efter Datidens Forhold, temmelig nøje fandt den rette Sammensætning; Abildgaard fandt, at man kunde udskille Flusspatsyre (Fluorbrinte), Alunjord (Aluminiumilte) og Planteludsalt (Potaske, skulde have været mineralsk Ludsalt eller Soda, kulsur Natron) af Kryolithen. Chlor er opdaget 1774 af den svenske Apotheker Scheele, det er det fjerde ved almindelig Temperatur og Tryk luftformede Grundstof; medens de tre andre, Ilt, Kvælstof og Brint, ere farveløse samt uden Lugt og Smag, er Chloret en gulgrøn stinkende Luftart af en ejendomme- lig Smag og meget vægtfyldigt, 2,45. Alle øvrige Grund- stoffer ere ved almindelig Temperatur flydende eller faste (Brom og Kviksølv ere flydende, Resten faste). Chloret angriber i høj Grad Aandedrætsorganerne, Slimhinderne og overhovedet mere eller mindre alle organiske Stoffer; Chlorets Virkning paa de organiske Legemer beror paa, at det berøver disse Brint, hvormed Chloret danner en Forbindelse, Chlorbrinte, en farveløs Luftart, der er sær- deles let opløselig i Vand, denne vandige Opløsning af Chlorbrinte er almindelig bekjendt under Navnet Saltsyre. Ligesom det frie Glor let forener sig med Brint, saaledes gaar det pgsaa let i Forbindelse med Metallerne og danner herved Salte, Chlorider, Enkelte Chlormetaller omdannes