Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

215 let i Varmen, naar der samtidig er Vand tilstede, saaledes at Vandets Brint gaar i Forbindelse med Chloret, danner altsaa Saltsyre, medens Ilten kaster sig paa Metallet. Chlorkalium og Chlornatrium lide ikke denne Omdannelse, disse Metaller holde for stærkt paa Chloret, men andre Chlorforbindelser, t. Ex. Salmiak (Chlorammonium) og Chlormagnium lide den nævnte Omdannelse; for at større Kvantiteter af disse Salte fuldstændig skulde omdannes, vilde der udfordres forholdsvis høje Temperaturer, men allerede ved lavere Temperaturer, t. Ex. Vandets Koge- punkt, omdannes en Del af det i en Opløsning værende Salmiak eller Chlormagnium paa denne Maade. Koger man saaledes en ved almindelig Temperatur fremstillet fuldkommen neutral Salmiakopløsning, vil denne efter Kogningen reagere tydelig sur af fri Saltsyre; Chlor- magniumopløsning forholder sig paa samme Maade, der dannes Chlorbrinte (Saltsyre) og Magniumilte (Magnesia): MgCl2 + H2 O == 2C1H + MgO. Da Saltsyre angriber Jern, vil man altsaa ad denne Vej altid lide et Substanstab i Jernkedler, der fødes med Havvand, indtil der har dannet sig et tilstrækkeligt Lag Kedelsten til at beskytte det underliggende Metal. Af samme Grund er det forkasteligt at anvende Kedelstens- pulvere, som indeholde Salmiak. Men selv om Chlorfor- bindelserne ikke adskilles, saaledes som Tilfældet er med Chlorkalium og Chlornatrium, befordrer sligt saltholdigt Vand Jernets Rustning, ligesom det salte Vand er en bedre Leder for Elektricitet end det ferske Vand og altsaa be- fordrer galvaniske Processer, som kunne gaa ud over Jer- net. Chlorets kemiske Symbol er Cl, dets Atomtal 35,5. Medens Chlor direkte gaar i Forbindelse med alle Metaller til i Reglen letopløselige Salte, indvirker dets Brintefor- bindelse Saltsyre ikke opløsende paa alle Metaller; det er kun saadanne Metaller, til hvilke Chloret har en større Affinitet end til Brinten, som angribes af Saltsyre; denne 1*