Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

218 Kulformer, vi kjende, indeholdt et Grundstof, som fik Navnet Kulstof, ligesom samme Kemiker paaviste, at den Luftart, som udvikles, naar man overgyder Kridt med en flydende Syre, t. Ex. Saltsyre eller Eddikesyre, hvilken Luftart man hidtil havde kaldt fix Luft eller Kridtsyre, bestod af en Forbindelse af Kulstof med Ilt; den fik her- efter Navnet Kulsyre. Kulstoffet forekommer dels frit i Naturen, dels i tal- rige Forbindelser. Diamant og Grafit, der begge vise saa store ydre Forskelligheder, ere krystalliseret Kulstof. Dernæst forekommer Kullet i umaadelige Mængder i den fri Kulsyre, der findes i den atmosfæriske Luft og opløst i alt i Naturen forekommende Vand, samt i den faste Jordskorpe som mægtige Lag af kulsure Salte. Endelig indeholde alle organiske Stoffer Kul, og mange af vore vigtigste i Tekniken anvendte Kulformer udskilles af or- ganiske Legemer. Ligeledes ere Stenkulslagene mere eller mindre forkullede Rester af tidligere Jordperioders Plante- og Dyreverden, langsomt formuldnede eller forkullede under Trykket af de Jord- og Vandlag, som ere komne til at hvile paa dem ved de Omvæltningsprooesser, ved hvilke de i hine fjerne Tider ere gaaede til Grunde. Brunkullene ere yngre Dannelser end Stenkul, og Tørven opstaar den Dag i Dag ved analoge Formuldnings- processer. De Grundstoffer, som sammensætte de egentlige or- ganiske Stoffer, de Legemer, som opstaa ved de organiserede Væseners, Planters og Dyrs Livsvirksomhed, ere forholds- vis faa; alle organiske Stoffer indeholde Kul, dernæst Brint og Ilt; i en talrig Klasse organiske Legemer finde vi tillige Kvælstof, i enkelte undertiden ogsaa Svovl og Fosfor. De fire førstnævnte ere den organiske Verdens Grundstoffer par excellence. De organiske Stoffers Kemi er Kulstofforbindelsernes Kemi. Det er muligt, at alt det Kulstof, som findes paa vor Klode, frit og i Forbindelser,