Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

219 selv de saakaldte uorganiske Kulformer, Diamant og Grafit, er passeret gjennem levende Væsener. At Diamanten ikke er opstaaet ved nogen høj Temperatur, veed man, da den temmelig let forbrænder (omtrent ved Sølvets Smeltepunkt c. 1000 °C.); Grafiten derimod, som altid indeholder jern- holdig Aske, kan være dannet ved Opløsning af Kulstof i smeltende Metaller; der danner sig saaledes stadig Grafit ved Højovnsprocessen; smeltende Støbejern kan opløse mere Kulstof, epd det kan holde opløst ved Afkøling, herved udkrystalliserer undertiden Grafiten i tynde, giind- sende Blade. Opløser man graat Raajern, Støbejern, i Saltsyre, bliver det i Jernmassen iblandede Grafit tilbage som et sort Pulver, der set under Forstørrelse kan vise sig som krystallinske Blade. Opvarmes de faste, ikke flygtige organiske Legemer, uden at Luften faar Adgang til dem, saa forkulle de, der udskilles Kulstof, medens dog samtidig en Del af dette gaar i Forbindelse med de andre Grundstoffer, Ilten, Brinten, Kvælstoffet, ligesom disse indbyrdes danne mange Forbindelser, som gaa bort under denne saakaldte tørre Destillation, der kan udføres paa forskjellig Maade, i Miler eller i lukkede Cylindre eller Retorter af Ler eller Jern, forsynede med Fraledningsrør for de flygtige Stoffer, og i Reglen forbundne med Apparater til Opsamling af de afkølede og fortættede Destillationsprodukter samt Behol- dere for de udviklede Gasarter (Gasometre). En Del af Kullet og Brinten forener sig stedse til Kulbrinter ved organiske Legemers tørre Destillation; disse Forbindelser, hvis Tal er Legio, optræde i alle tre Tilstandsformer, som Luftarter (Gas), som flydende og faste (i Tjæreproduk- terne). En Del af Brinten og Ilten træder sammen til Vand, der efter Afkølingen indeholder en Mængde For- bindelser i Opløsning, som ere dannede under Destilla- tionen af Kulstoffet, Brinten og Ilten; hvis Legemet har været kvælstofholdigt eller indeholdt Svovl, finder man og