Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

223 holder fra 40 til 60 pCt. Fugtighed; i lufttørret Tilstand under Tag synker Fugtigheden ned til 16 ä 20 pCt. Fuld- stændig udtørret ved Varme trækker Træet atter 13 ä 16 pCt. Fugtighed til sig af Luften. De almindelige Træ- sorters Vægtfylde varierer: i frisk Tilstand fra 0,8—0,9 til 1,0; i lufttørret Tilstand fra 0,5 til 0,8 (en Undtagelse gjør en saa speciel Træsort som Ibenholt, dens Vægtfylde i lufttørret Tilstand varierer mellem 1,187 til 1,331, gjennemsnitlig 1,26). løvrigt har Træsorternes Vægtfylde nærmest kun en videnskabelig Interesse. Man kan ikke til praktisk Brug benytte slige Vægtfyldeangivelser til Beregning af Vægten af et vist Kubikmaal Træ eller andet Brændemateriale, da der altid her, foruden andre Forhold, kommer betydelige Luftmellemrum med i Betragt- ning; Beregning efter en almindelig Vægtfyldeangivelse kommer kun i Betragtning, hvor man har det hele Ma- teriale som en kompakt Masse, kjender Fugtighedsmængden osv. Gjælder det nøjagtigere Bestemmelser til praktisk Brug, maa man foretage flere Vejninger af et bestemt Kubikmaal af Brændselsmaterialet og tage Gjennemsnits- tallet af disse. Ved favnsat Brænde regnes 2/3 Træmasse og % Luftrum, ved Træ af endnu mindre Dimensioner regnes 50 ä 60 pCt. Træmasse. Trods det almindelige Træ flyder paa Vand, er dets Vægtfylde dog i Virkelig- heden større end Vandets; at den viser sig mindre, skyldes den i Træets Celler indeholdte Luft; udjages denne fuld- stændig, har Træ en Gjennemsnitsvægtfylde af 1,5. Aske- mængden i Træ sættes gjennemsnitlig til 1 pCt.; den kan iøvrigt variere meget. De yngre Grene indeholde mere Aske end selve Stammen, og Barken er i Særdeleshed rig paa Askebestanddele fra 10 til 15, ja indtil 30 Gange saa meget som der findes i Grenene og Stammens Ved. Med Hensyn til Træets kemiske Bestanddele da bestaar