Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Hovedmassen af det egentlige Træstof, Cellulose, som dan- ner Cellebygningen hos alle højere Planter; af de øvrige Stoffer, som kunne dannes i Cellerne ved Plantens Livs- virksomhed, saasom Harpixer, flygtige Olier, Gummi, Mel- stof, Sukker, Garvesyrer, Farvestoffer osv., spiller kun harpix- og de flygtige Olier forsaavidt en vis Rolle som harpix- og olieholdigt (saakaldt ,,fedtu) Træ lettere tændes end andet. Cellulosen bestaar af Kul, Brint og Ilt; C6H10O5, Brinten og Ilten ere tilstede i det Forhold, hvori de danne Vand. Varmevirkningen 'af fuldstændig tørret Træ beregnes til 3600 Varme-Enheder, det sædvanlige lufttørrede Træ giver 2700 å 3000 V. E. I det praktiske Liv er imidlertid Nyttevirkningen af et Brændemateriale ikke altid direkte proportional med dets Varmekraft. Paa Grund af Træets stadig stigende Pris tager dets Anven- delse som Brændemateriale ved Metaludsmeltninger mere og mere af; forskjellige Jernhytter i Sverrig arbejde dog med Træ. Trækuls Beskaffenhed kan være meget forskjellig efter den. Maade, hvorpaa Forkulningen er udført, Træets Beskaffenhed osv. De inddeles i haarde og bløde Kul, eftersom de ere fremstillede af haarde eller bløde Træ- sorter, endvidere i Sortkul og Rødkul eftersom Forkul- ningsgraden er mere eller mindre fuldstændig. Gjennem- snitsaskemængden er 3 pCt., de optage fra 10 til 20 pCt. Fugtighed ved Lagring i Luften, gjennemsnitlig 12 pCt. Vægtfylden vexler fra 0,1 til 0,2; ligesom ved Træet skyldes denne ringe Vægtfylde de luftfyldte Porer; den absolute Vægtfylde, altsaa uden Hensyn til Luftrummene, vexler fra 1,45 til 1,55. Udbyttet af Trækul er fra 25 til 27 pCt. af Træets Vægt, efter Rum fra 60 til 70. 1 Kubikmeter Trækul af Naaletræer vejer fra 125 til 180 Kilogram, bløde Løvtrækul 140—200 Kg., haarde Løv- trækul 200—240 Kg. Den gjennemsnitlige Sammensæt- ning af Trækul kan angives saaledes: Kulstof 85 pCt.,