Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

225 hygroskopisk Vand 12 pCt., Aske 3 pCt.; imidlertid er Forkulningen sjælden fuldstændig; der bliver lidt Brint og Ilt tilbage, hvorfor efterfølgende Analyse giver et bedre Billede af den egentlige Grjennemsnitssammensætning af lufttørret Trækul: Kulstof 80,1 pCt., Brint 1,8 pCt., Ilt og Kvælstof 3,1 pCt., Fugtighed 12 pCt., Aske 3 pCt. Varmevirkningen svarer til 6900 Varme-Enheder, medens den for fuldstændig tørre og askefri Trækul vilde svare til 8000 V. E. Ved de i Naturen væsenlig af Plantedele ved For- ^muldning eller langsom Forkulning opstaaede Brænde- materialier aftager Forholdet mellem Ilt og Brint, efter- haandefi som Forkulningen er mere eller mindre fremskreden. Ilten er det Legeme, som forholdsvis udskilles mest. Af Sammensætningen for det rene Træstof, C6H10Os, have vi set, at Brinten og Ilten her ere tilstede i det Forhold, hvori de danne Vand, eller 8 Vægtdele Ilt paa hver 1 Vægtdel Brint. Betragter man imidlertid Forholdet mellem den Brint og Ilt, som findes i de naturlige Forkulnings- produkter, vil man finde, at der er mere Brint tilstede, end der behøves for at danne Vand med den tilstedeværende Mængde Ilt; denne overskydende Brintmængde har man kaldt disponibel Brint, og man mener, at det er denne, som fortrinsvis tjener til at danne Glasarter, d. v. s. Kulbrinter, under den tørre Destillation; Mængden af disponibel Brint spiller tillige en Rolle ved andre Egenskaber’ hos de for- skjellige Kulsorter, saaledes deres Evne til at bage sammen, til at give Flamme osv. Omstaaende lille Oversigt viser Sammensætningen samt Mængden af disponibel Brint for forskjellige Brændematerialer: