Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

232 som Ilten faar Lejlighed til at træde i Forbindelse med Kullet. Ved den fuldstændige Forbrænding dannes Kul- syre, hver 3 Dele Kul træder i Forbindelse med 8 Dele Ilt, eller efter Atomforholdet 1 Atom Kul forbinder sig med to Atomer Ilt til et Molecule Kulsyre, svarende til 12 Vægtdele Kul = C 32 Vægtdele Ilt — O til 44 Vægt- dele Kulsyre = CO2. Ved den ufuldstændige Forbrænding dannes en For- bindelse, som kaldes Kulilte; hver 3 Dele Kul træder i Forbindelse med 4 Dele Ilt, efter Atomforholdet 1 Atom Kul — C, svarende til 12 Vægtdele, forbindei- sig med et Atom Ilt = O, svarende til 16 Vægtdele, hvorved dannes et Molecule Kulilte —= CO. Kulsyren er en farveløs Luftart uden Lugt, som er betydelig tungere end den atmosfæriske Luft; Vægtfylden med atm. Luft som Enhed er = 1,5241. Kulilte er lige- ledes en farveløs Luftart uden Lugt; dens Vægtfylde i Forhold til atm. Luft er = 0,96799. Medens Kulsyren er det højeste Forbrændingsprodukt af Kullet og saaledes selvfølgelig ikke kan vedligeholde Forbrænding, men slukker enhver Ild, er Kulilten derimod brændbar, den antændes henimod 300° C. og brænder med en blaa Flamme til Kulsyre: CO + O = CO,. Leder man en Strøm af Kulsyre over stærkt glødende Kul, foregaar der en Reduktion af Kulsyren til Kulilte, 1 Molecule Kulsyre optager et Atom Kul, hvorved dan- nes 2 Moleculer Kulilte: CO2 + C = 2CO. Denne Proces foregaar ganske almindelig i vore Ovne; dér, hvor Trækket træder ind, hvor den livligste Forbræn- ding foregaar, dannes Kulsyre, idet denne passerer de højere liggende glødende Kullag, omdannes den til Kulilte,