Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

I K 231 som i Følge den større Haardhed og Fasthed kan taale Vægten af en højere Beskikningssøjle i Skaktovnene uden at smuldre. I Praxis opnaas ikke det Resultat, at alle de saakaldte flygtige Bestanddele uddrives af Kullene ved Koksfabrika- tionen, de indeholde fra 0,25 til 2 pCt. Brint og fra 1,5 til 6 pCt. Ilt i den askefri Masse. Trods dette brænde de dog uden Flamme. Ved Stenkullenes Omdannelse til Koks tilsigter man tillige at befri disse for Svovl; dette lykkes kun ufuldkomment; Erfaringen har vist, at over Halvdelen af Svovlet bliver tilbage i Koksene. Svovl- mængden kan udgjøre indtil 2,5 pCt. Askemængden maa ved gode Koks til Jernudsmeltning ikke overstige 10 pCt. Koks er ikke meget hygroskopisk og udtørres ved Lag- ring i Luften til et Vandindhold af 1 til 3 pCt., men ved Slukningen med Vand, naar de komme ud af Ovnene, og ved Regn kunne de optage store Mængder Fugtighed, som selv efter flere Dages Forløb kan beløbe sig indtil 17 pCt. Alle Koks ere blærede eller porede; til Jern- udsmeltning kan kun anvendes fast, smaaporet Koks (Cinders), af graalighvid Farve, metallisk Glands og god Klang; den maa ikke svømme paa Vand saaledes, som det er Tilfældet med den storblærede Gaskoks. Vægten af 1 Kubik- meter Koks sættes gjennemsnitlig til 420 Kilogram. Vægtfylden af selve Koksmassen uden Porer vexler mellem 1,2 og 1,9. Fastheden (Modstanden mod Tryk) ligger mellem 44 til 80 Kilogram pr. Kvadratcentimeter. Varmevirkningen af 1 Kilogram Koks anslaas til 8000 \ arme-Enheder. — De luftformede Brændselsmaterialier, som anvendes ved Jernfabrikationen, ville blive omtalte under Jernet. Naar Kul brænder, enten det er rent Kul eller Kul i organiske Forbindelser, saa forener det sig med Ilt men der kan herved dannes to Forbindelser, efter som For- brændingen er mere eller mindre fuldstændig, i Forhold 2*