Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

230 ikke afledes. De fleste Stenkulsorter indeholde i den egenlige Stenkulmasse ligefrem indkittet yderst porøse Trækulformer; de ere bløde, smitte særdeles let af, pul- veriseres ved et Tryk med Fingeren; de findes enten i flade Lag eller meget hyppig som cylindriske Stokke, Re- ster af forkullede Plantestængler, som ikke ere bievne underkastede samme Tryk som den øvrige Stenkulsmasse, hvori de ere indlejrede. Disse porøse Kularter fortætte i høj Grad Luftarter. En vis Fugtighedsmængde befordrer porøse organiske Legemers Selvantændelse, saa modsigende dette end kan lyde; det er bekjendt nok, at fugtig Bom- uld, Tobak, Hø og andre Plantestoffer let antænde sig selv, medens dette ikke finder Sted ved den fuldkommen tørre Vare. Richters ved Bjergværksskolen i Waldenburg har paavist ved direkte Forsøg, at fugtige Kul i samme Tidsrum optage mere Ilt end mindre fugtige, ligesom jeg selv i flere Tilfælde har havt Lejlighed til at iagttage den Rolle, som en vis Fugtighedsmængde spiller ved forskjel- lige organiske Legemers Selvantændelse. En nærmere Indgaaen paa disse for det praktiske Livs Handel og Vandel iøvrigt saa interessante Forhold vilde imidlertid føre os for langt fra det foreliggende Emne, kun skal jeg bemærke, at det Rumfang af Ilt, som fortættes under al- mindeligt Lufttryk i porøse Kularter, ogsaa i Stenkul, al- tid er større, hyppig endog flere Gange større end selve Kullenes Rumfang. Den forkullede Rest, som bliver tilbage ved den tørre Destillation af Stenkul, er Koks. Dennes Beskaffenhed er selvfølgelig først og fremmest afhængig af de anvendte Kuls Kvalitet, dernæst af den Maade, hvorpaa Destilla- tionen er udført. Koks fremstilles dels som Biprodukt ved Gasfabrikationen, dels i særlige Koksovne, af hvilke man har mange Konstruktioner. Ved Koksfremstilling til Jern- udsmeltning tilsigter man at faa et renere Materiale, som brænder uden Røg og Flamme, som ikke mere bager og