Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

239 Kulsyre........ 4,61. Ilt............. 19,19. Kvælstof....... 75,62. Kulilte.......... 0,54. Kulbrinter .... 0,04. 100,00. En Kemiker, som for at forsøge Luftartens Virkning paa Mennesker, tog et Aandedrag af den rene, ublandede Kulilte, faldt strax baglæns om, var uden Bevidsthed og Følelse i en halv Time, tilsyneladende livløs og næsten uden Puls. Kun ved at indblæse ham ren Ilt i Lungerne lykkedes det at bringe ham tillive igjen, men han var længe syg derefter. — Overalt hvor jeg har haft Lejlighed til at omtale Kullets Ilter, saavel i Tale som Skrift, har jeg betragtet det som en Pligt at henlede Opmærksomheden paa ovennævnte Forhold, som desværre endnu langtfra ere saa almindelig bekjendte, som de burde være; der falder aarlig her i Landet nogle Menneskeliv som ufrivillige Offre enten for Kulsyren eller Kulilten. Efter denne lille Afvigelse skal jeg dernæst gaa over til a.t omtale et andet Stof, ■ som spiller en stor Rolle i Jernfabrikationen, nemlig Silicium. Silicium er ligesom Kulstof et af de mest udbredte Grundstoffer paa vor Jordklode og kunde i mange For- hold passende kaldes den uorganiske Verdens Kulstof. Ligesom Kulstof med Ilt danner en Syre, Kulsyre, saa- ledes danner Silicium en tilsvarende Forbindelse, Kisel- syre. Har vor Klode i en af sine Udviklingsperioder be- fundet sig i en glødende, smeltet Tilstand, saa har Siliciumforbindelserne udgjort en væsenlig Bestanddel af den egentlige Klodemasse, medens Kulstofforbindelserne maa antages hovedsagenlig at have befundet sig i den glødende Atmosfære, som omgav Klodekærnen. De kulsure Salte, som vi nu træffe som Mineralier, paa vor Klodes Overflade