Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

250 rer og tilsyneladende af meget kompakt Beskaffenhed, hen- falder efter nogen Tids Forløb til et brunt, voluminøst. Pulver af Mangantveilte, naar det opbevares saaledes, at Luften har Adgang til det. Selve det rene Manganmetal har aldeles ingen teknisk Anvendelse, frembyder kun vi- denskabelig Interesse, og for at beskytte det mod Iltens Indvirkning maa det opbevares i en Atmosfære af Brint i tilsmeltede Glas eller- under Stenolie. Manganets kemiske Symbol er Mti. Atomtal 55. Som en Følge af det her Sagte er det fremlysende, at Manganmetallet ikke kan forekomme frit i den os be- kjendte Natur. Det hører til et af de mest udbredte Me- taller i Naturen, men forekommer kun i iltede Forbindelser; af disse findes et meget betydeligt Antal forskjellige Man- ganmineralier, blandt hvilke jeg dog kun skal nævne det vigtigste og i størst Mængde forekommende, nemlig Brun- stenen eller Pyrolusit. Brunsten er Manganoverilte MnO2 ; dette Mineral findes i mange forskjellige Former, krystal- linsk, straalet, bladet, pulverformet o. s. v. af højst vexlende Renhed, mere eller mindre blandet med andre Stoffer; det vindes navnlig i stor Mængde i Nassau, Ungarn og det sydlige Spanien. Foruden i de øvrige Manganmineralier findes Manganets Ilter overordentlig udbredte som Bibe- standdel af andre Mineralier; mange Jernertser, Spatjern- sten og Brunjernsten indeholde ofte ikke ubetydelige Mæng- der Manganforbindelser; ligesaa findes det almindelig ud- bredt i Jordbunden, optages af Planterne og kan fra disse gaa over i de dyriske Organismer, hvor det ledsager Jernet i Blodet. I ældre Dage tillagde man Brunstenen Navnet sort Magnesia og henregnede den til Jordarterne. De svenske Kemikere Bergmann og Scheele førte først 1774 Beviset for, at Brunsten var en eiendommelig metal- lisk Forbindelse, og det lykkedes deres Landsmand J. G. Gahn 1775 at isolere Manganmetallet. Reduktionen af Manganmetallet hører til de vanskeligste kemiske Reaktio-