Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
251
ner, dels fordi det holder saa kraftigt paa Ilten, har saa
stor en Affinitet til Ilt, som det hedder i Kemien, dels
fordi det reducerede eller frigjorte Metal atter saa let ilter
sig ved de høje Temperaturer, ved hvilke det fremstilles,
hvorfor det særlig maa beskyttes mod Luftens Indvirkning
under Operationen. Først ved stærk Hvidglødhede virker
Kul reducerende paa Manganets Ilter. Det rene Mangan-
metal er ikke magnetisk.
Endnu skal jeg anføre, at de almindelige i Handelen
gaaende Jernsorter hyppig indeholde Arsenik, om end kun
i en yderst ringe Mængde. Be lin fandt ved Undersøgel-
sen af 40 Prøver Jerntraad, at de 25 af disse indeholdt
Arsenik. Arseniken er tilstede som en Legering af Arsen-
metal med Jern. Med Hensyn til Indvirkningen paa Jer-
nets fysikalske Egenskaber spiller Tilstedeværelsen af Arse-
nik samme Koile som Fosfor.
Ved Højovnsprocessen, som forholdsvis mindre interes-
serer os her, foregaar den første Reduktion af Jernet af
Ertserne og Dannelsen af det mest kulholdige Jern, Raa-
jernet. Imidlertid er Arbejdet ved Højovnene i de senere
Decennier i mange Tilfælde undergaaet væsenlige Foran-
dringer, navnlig af Hensyn til de nyere Methoder i Smede-
jern- og Staalfabrikationen. I mit første Foredrag gav jeg
en almindelig Oversigt af Kulindholdet i de tre Hovedfor-
mer for det i Tekniken anvendte Jern. Medens man i
tidligere Tider i den mindre Produktion søgte at fremstille
samt ogsaa kunde opnaa at faa Smedejern og Staal direkte
af Ertserne ved Reduktion og en svagere Kulning af det
reducerede Jern, saa er Raajernet nuomstunder vel det ude-
lukkende Begyndelsesmateriale til Fremstilling af Smedejern
og Staal. Raajernet med fra 2,3 til 5,75 Procent Kul
lader sig ikke strække og ikke svejse, men smelter ved en
Temperatur mellem 1400 til 1600 0 C. Staalet med fra
0,6 til 2,3, gjennemsnitlig 1,5 pCt. Kulstof er strækkeligt
og lader sig svejse; det smelter ved en højere Temperatur
1*