Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
end Baajernet, omtrent 1800 0 C. Staalets mest fremtræ-
dende ejendommelige Egenskab er den, at det lader sig
hærde; i glødende Tilstand er det blødt, men ved pludselig
Afkøling bliver det haardt. Smedejernet med fra 0,1 til
0,5 pCt. Kulstof er strækkeligt og svejsbart, men det
lader sig ikke hærde, og hvad Smelteligheden angaar, da
ligger Temperaturen for denne saa højt, omtrent 2000 0 C.T
at den ikke lader sig opnaa i vore almindelige metallur-
giske Ovne; Smedejernet udvandtes derfor hidtil ikke i
smeltet Tilstand, men i den dejgagtige, sejge Konsistens,
som det antager ved meget høje Temperaturer, men ved
Bessemerprocessen opnaar man at fremstille Smedejernet i
smeltet Tilstand. Navnet Staal blev af nærliggende prak-
tiske og kommercielle Grunde overført paa flere af de ved
de nyere Methoder fremkomne Jernsorter, som fabrikeredes
i flydende Tilstand, f. Ex. Bessemerstaal, Martinstaal, blødt
Staal, mildt Staal o. s. v., og det uden Hensyn til Kulstof-
indholdet og uafhængigt af om vedkommende Produkt lod
sig hærde eller ej. Saaledes var det til Kjedelplader an-
vendte Bessemer- og Martinstaal med 0,15 til 0,20 pCt.
Kulstof, eller til Skinner med 0,25 pCt. Kul, aldeles ikke
i Stand til at hærdes og derfor at betragte som Smedejern.
Senere har man set, at man ved Fabrikation af et Produkt
med visse Mængder Mangan, Silicium eller andre Stoffer
kunde trykke Kulstofmængden ned under de traditionelle
0,6 pCt. som Grændsen mellem Smedejern og Staal og dog
derved faa et Metal, der forholdt sig som Staal og lod sig
hærde. Der var efterhaanden herved opstaaet stor Forvir-
ring i Begreberne med Hensyn til, hvad der skulde beteg-
nes som Smedejern og hvad som Staal. For at faa et
Holdepunkt for Inddelingen foreslog Greinert og Fransk-
manden Jordan, at man skulde kalde enhver hammerbar
Jernsort, som var fremstillet i dejgagtig Tilstand eller ved
Sammensvejsning, altsaa ikke ved Smeltning, for Smede-
jern, medens man ved Staal skulde betegne enhver ham-