ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
252 end Baajernet, omtrent 1800 0 C. Staalets mest fremtræ- dende ejendommelige Egenskab er den, at det lader sig hærde; i glødende Tilstand er det blødt, men ved pludselig Afkøling bliver det haardt. Smedejernet med fra 0,1 til 0,5 pCt. Kulstof er strækkeligt og svejsbart, men det lader sig ikke hærde, og hvad Smelteligheden angaar, da ligger Temperaturen for denne saa højt, omtrent 2000 0 C.T at den ikke lader sig opnaa i vore almindelige metallur- giske Ovne; Smedejernet udvandtes derfor hidtil ikke i smeltet Tilstand, men i den dejgagtige, sejge Konsistens, som det antager ved meget høje Temperaturer, men ved Bessemerprocessen opnaar man at fremstille Smedejernet i smeltet Tilstand. Navnet Staal blev af nærliggende prak- tiske og kommercielle Grunde overført paa flere af de ved de nyere Methoder fremkomne Jernsorter, som fabrikeredes i flydende Tilstand, f. Ex. Bessemerstaal, Martinstaal, blødt Staal, mildt Staal o. s. v., og det uden Hensyn til Kulstof- indholdet og uafhængigt af om vedkommende Produkt lod sig hærde eller ej. Saaledes var det til Kjedelplader an- vendte Bessemer- og Martinstaal med 0,15 til 0,20 pCt. Kulstof, eller til Skinner med 0,25 pCt. Kul, aldeles ikke i Stand til at hærdes og derfor at betragte som Smedejern. Senere har man set, at man ved Fabrikation af et Produkt med visse Mængder Mangan, Silicium eller andre Stoffer kunde trykke Kulstofmængden ned under de traditionelle 0,6 pCt. som Grændsen mellem Smedejern og Staal og dog derved faa et Metal, der forholdt sig som Staal og lod sig hærde. Der var efterhaanden herved opstaaet stor Forvir- ring i Begreberne med Hensyn til, hvad der skulde beteg- nes som Smedejern og hvad som Staal. For at faa et Holdepunkt for Inddelingen foreslog Greinert og Fransk- manden Jordan, at man skulde kalde enhver hammerbar Jernsort, som var fremstillet i dejgagtig Tilstand eller ved Sammensvejsning, altsaa ikke ved Smeltning, for Smede- jern, medens man ved Staal skulde betegne enhver ham-