ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
196 Jernet en stor Rolle, og at ogsaa Fønikierne og Ægyp- terne fremstillede Jern. Paa de ægyptiske Oldtidsmindes- mærker har man saaledes fundet Afbildninger af Folk, der vare i Færd med at tilvirke Jern, hvortil de brugte Blæse- bælg, som det synes forfærdiget af Huder. At man i Græ- kenland tidligere har kjendt og tilvirket Jern, derfor har man foruden Forfatternes Vidnesbyrd Bevis i den Omstæn- dighed, at man paa enkelte græske Øer har fundet Hobe af Slakker, som have holdt sig gjennem Tidernes Løb. — Slakkerne ere nemlig, desværre kan man sige, et langt mere holdbart Materiale end selve Jernet. Som bekjendt, plejer man at inddele den forhistoriske Tid i tre Perioder: Sten- alderen, Broncealderen og Jernalderen, og har dermed for- bundet Forestillingen om en fremadskridende Kulturudvik- ling. Der er dem, der have fundet det besynderligt, at Broncealderen skulde være gaaet forud for Jernalderen. Fra et kemisk Standpunkt er dette imidlertid let forklar- ligt, idet nemlig Udskilningen af de Stoffer, som danne Bronce — Kobber og Tin — er en langt lettere Opera- tion end Jernudskilningen. Til at fremstille Jern hørte der for Urfolkene en langt større teknisk Dygtighed og Færdighed end til at fremstille Bronce. De ældste Jern- gjenstande, som man har fundet, maa have været fremstillede af det gediegne Jern, som findes i Naturen, det saakaldte Meteorjern. Som bekjendt, falder der af og til saakaldte „Meteorstene“ ned fra Luften, og enkelte af disse bestaa af Jern. I det de nu passere det Luftlag, der omgiver vor Klode, ophedes de, saa de blive glødende, de iltes paa Overfladen, og dette Ilte danner et beskyttende Dække for det underliggende Metal. I Meteorjernet findes altid andre Metaller, navnlig Nikkel (indtil 13 Procent) og Kobolt, undertiden Krom, Svovl og Fosfor. Men i de tidligste Jerngjenstande fra Oldtiden, som man har fundet, har man ved Undersøgelsen truffet de samme Stoffer som i Meteorjernet, navnlig Nikkel: dette har man anset som et tilstrækkeligt