Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
Bevis for, at Gjenstandene have været fremstillede af
Meteorjern. Man har sagt, at det Tidspunkt, paa hvilket
et Folkeslag begyndte at bearbejde Jern, betegner en
Overgang til en ny Civilisationsperiode, og paa samme
Maade kan man ogsaa sige i Nutiden, at jo mere Jern en
Nation forarbejder og forbruger, desto højere staar den i
Henseende til Civilisation og Velstand. Det er ansete
Naturforskere, som have fremsat denne Sætning, og de
have søgt paa forskjellig Maade at begrunde den. Jern
er ikke alene et nyttigt Metal ved Fabrikationen af Hus-
geraadsgjenstande, Værktøj og Maskiner for Haandværk og
Industri, men det er ubetinget det Metal, som har den
største Betydning for Udbredelsen af almennyttige Goder
og for Forøgelsen af et Lands industrielle og kommer-
cielle Kapital. Man behøver blot her at minde om Nu-
tidens Samfærdselsmidler, de umaadelige Jernveje, som om-
spænde og forbinde de civiliserede Lande og som daglig
befares af et enormt Befordringsmateriel, ved hvilket atter
Jernet er det mest fremtrædende Metal. I Søfarten blive
Træskibene fortrængte af Jernskibe; i Landbruget med
dets nu anvendte mangfoldige Maskiner; i Konstruktionen
af Bygninger, Broer o. 1. samt i al større Fabrikdrift
spiller Jern stadig en større og større Rolle. Ogsaa de
moderne Staters Forsvarsvæsen til Lands og Søs betinger
et enormt Forbrug af Jern. Istedetfor de stolte Tredæk-
kere med de lange Rækker af Broncekanoner finde vi nu
de pansrede Krigsskibe med en eller nogle enkelte kolos-
sale Staalkanoner. Forbruget af Jern er i stadig Stigende
og er i Nutiden aldeles overvældende i Sammenligning
med, hvad der brugtes ved Aarhundredets Begyndelse.
Naar man taler om Jern, maa det imidlertid erindres,
at det Jern, som anvendes under de bekjendte tre Hoved-
former: Støbejern, Staal og Smedejern, ikke er, hvad Ke-
mikerne vilde kalde et rent Metal, men meget mere at
anse som Legeringer af det rene Jern med Kulstof i for-
1*