Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

198 skjellige Forhold, undertiden tillige med andre Legemer, medens dog Kulstoffet spiller den væsentligste Rolle, og ikke alene efter det Forhold, hvori det er tilstede, men ogsaa efter Forbindelsesmaaden og den senere Behandling, Materialet har været underkastet, betinger dettes forskjel- lige Egenskaber. Det rene Jern ilter sig overordentlig let og fore- kommer som en Følge deraf næsten ikke i Naturen; som alt omtalt, finder man dog gediegent Jern i enkelte Mete- oriter, hvor det er beskyttet mod videre Iltning ved et Lag Jernilte, der har omsmeltet det som en Emaille. Endvidere har man fundet en tynd, omtr. kun 2 Tommer tyk Aare af gediegent Jern i Canaan i Nordamerika; og- saa det Platin, som findes i Ural, er ledsaget af gediegent Jern. Derimod forekommer Jernet overordentlig udbredt i Forbindelser; blandt disse danne Jerntveilterne, det kul- sure Jernforilte eller Jernspat, Spatjernsten, og Svovljernet en uudtømmelig Kilde til Fremstilling af Metallet og dets teknisk vigtige Forbindelser. Enkelte af de naturlige Jern- ilter have en metallisk Glans og Udseende som mørkt po- leret Jern, men de skjælnes let fra dette ved mange af- vigende Egenskaber; de ere sprøde og tiltrækkes ikke af Magneten. Det er altid vanskeligt at tale om et saadant Stof fra et kemisk Standpunkt overfor en Forsamling, om hvilken man ikke tør forudsætte, at den i Almindelighed er i Be- siddelse af særlige kemiske Kundskaber; jeg skal imidler- tid søge saa populært som muligt, inden jeg gaar over til en specieliere Omtale af de teknisk vigtige Jernformer, at skitsere disses Forhold samt kortelig omtale de forskjellige Stoffer, som have Indflydelse paa Jernet. Det kemisk rene Jern har man givet Tegnet eller Symbolet Fe efter det latinske Ferrum (Jern). I de ke- miske Formler betegner Fe ikke alene Jern, men ogsaa en bestemt Vægtmængde af samme, med hvilken det op- i