Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

199 træder i Vexelvirkning med andre Grundstoffer; Jernets Forholdstal, eller, som det videnskabelig kaldes Atomtallet, er 56. Herefter betegner Fe i en Forbindelse 56 Vægt- dele, Fe2 svarer til 2 X 56 = 112 Vægtdele o. s, fr. Paa analog Maade forholder det sig med Symbolerne for de øvrige Grundstoffer. Ilt betegnes med O (efter Oxygenium, Syreavler). Iltens Atomtal er = 16. Jern kan forbinde sig i to bestemte Forhold med Ilt, Jernforilte og Jerntveilte. Man kjender vel en tredie For- bindelse af Jern med Ilt, Jernsyre, men denne kan kun opstaa og existere i Forening med andre Legemer og har aldeles ingen Betydning i teknisk Henseende. Jernforilte har Formlen FeO (et Atom Jern = 56 1 Atom Ilt = 16; i 100 Dele: Jern 77,77 ; Ilt 22,23). Jerntveilte har Formlen Fe2O3 (to Atomer Jern 112 3 Atomer Ilt = 48; i 100 Dele: Jern 70, Ilt 30). Jernforilte er for sig en ukonstant Forbindelse. Frem- stiller man det ad kunstig Vej. vil det strax i Berøring med Luften ilte sig højere og gaa over til Jerntveilte: + 0 “ Fe2 °’ FeO ~ 2 3 I enkelte krystaliserede Forbindelser, som forekomme i Naturen, optræder Jernforiltet uden synderlig at paa- virkes af Luftens Ilt og Fugtighed. Dette er saaledes Tilfældet med Magnetjernstenen, en Forbindelse af Jern- forilte med Jerntveilte: Fe2O3.FeO, samt med det kry- stalliserede kulsure Jernforilte, Spatjernsten: FeCO3. • Jerntveilte, Fe2O3 er en konstant Forbindelse. Den optræder i mange Former i Naturen, dels for sig, dels i Forbindelse med andre Stoffer, den udgjør Hovedbestand- delen af de Jernertser eller Jernmalme, som almindeligst benyttes til Udsmeltning af Jern. Jerntveiltet optræder dels krystalliseret, dels i ikke-krystallinske Former, amorft, som det kaldes. Blandt de krystallinske Former er den