Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

g 200 alt nævnede Magnetjernsten, der indeholder i ren Tilstand 72,41 Procent Jern; den findes i Reglen fri for fremmede Iblandinger, navnlig fosforholdige Mineralier, som kunne have en skadelig Indflydelse paa det deraf fremstillede Jern, og den er derfor et meget søgt Raamateriale, som giver Jern af en udmærket Kvalitet. Den findes i størst Mængde i Norge, Sverig og Lapland, forekommer ogsaa i Rusland (Ural), i Afrika og Nordamerika, men findes i andre Lande kun i ubetydelige Lejer. Af de krystallinske Jerntveilteformer skal nævnes Jernglans, der findes i for- skjellige Lande, særlig Øen Elba besidder store Lejer af Jernglans, som allerede i Oldtiden bleve benyttede til Jernudsmeltning i Populonia, der laa ligeovejfor Elba. Endvidere Rødjernsten, Blodsten, Hæmatit^er' torekommer i forskjellige Former i store Mængd^i^JLngland, Tydsk- land, Spanien, Frankrig, Norge, Sverig; Rusland, Algier, Brasilien o. f. a. Paa Grund af sin hyppige Forekomst er den en af de vigtigste Jernertser til Jernudsmeltning. Dernæst forekommer Jerntveiltet dels krystalliseret, dels amorft, ofte i Forbindelse med Vand som Hydrater, Brun- jernsten, Mosejern o. a. Det kulsure Jernforilte (Ferro- carbonat) findes ofte blandet med Ler som Lerjernsten; flere Steder optræder denne Malm i Kullejerne, er da blandet med Kul og kaldes Kuljernsten eller Blackband. Rust er Jerntveilte, som oftest forenet med Vand til et Jerntveiltehydrat; den har den Egenskab at indsuge og fortætte Luftarter, bl. a. Luftens Kulsyre. Vil man fremstille rent, metallisk Jern, frit for alle Iblandinger, sker dette paa den Maade, at man danner rent Jerntveilte og reducerer dette med Brint, d. v. s. man tager Ilten bort, idet denne forener sig med Brinten til Vand. Opløser man Rust eller Jerntveilte i Saltsyre, faas en mørkebrun Vædske, som indeholder Jernchlorid; fortyndes denne med Vand og tilsættes Ammoniakvand, ud- fældes en tyk Grød af Jerntveiltehydrat, dette udvadskes