Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
med Vand og tørres, til alt Vandet er fordrevet. Det tørre
Jerntveilte anbringes i et Porcellænrør, der kan opvarmes
i en dertil passende Ovn. Porcellænrørets Aabninger
lukkes med Gipspropper, gjennem hvilke gaar to Glasrør; det
ene af disse forbindes med et Apparat, som udvikler Brint;
denne føres gjennem forskjellige Opløsninger for at renses
og ledes ind i Porcellænrøret; naar Brinten har uddreven
den atmosfæriske Luft af dette, opvarmes Jerntveiltet, og
Reduktionen foregaar nu, idet Brinten forener sig med
Jerntveiltets Ilt; den herved dannede Vanddamp gaar bort
med Brintstrømmen gjennem det andet Glasrør. Det op-
staaede rene, metalliske Jern, som her er fremstillet ved
Reduktion ved en forholdsvis lavere Temperatur, er et
finfordelt sort Pulver. Man maa lade det afkøle i Brint-
strømmen, inden man skiller Apparatet; thi, hvis man lod
den atmosfæriske Luft trænge ind i Røret, medens Jern-
pulveret endnu var varmt, vilde dette blive glødende og
brænde til Jerntveilte. Finfordelt Jern er et meget
pyroforisk Stof; man behøver ikke at bringe Jernpulver i
Berøring med en Flamme for at faa det til at brænde,
det er tilstrækkeligt f. Ex. at blæse det ind i varm Luft.
Fra det daglige Liv vide vi ogsaa, at Jerngjenstande, naar
de bringes i Berøring med en hurtig drejende Slibesten,
udstøde en Masse Funker, hidrørende fra smaa Jernpartikler,
som ophedes og gløde i Luften.
Det kemisk rene Jern kan ikke finde teknisk An-
vendelse. Ved de metallurgiske Processer, som anvendes
ved Jernets Udsmeltning i det store af de naturlige Jern-
ertser, foregaar en analog Reduktionsproces, kun at man
her som reducerende Stof anvender Kul; under den stærke
Varmes Indvirkning i Jernovnene. Højovnene, tager Kullet
Ilten fra Jerntveiltet, men samtidig gaar det reducerede
Jern i Forbindelse med en Del af Kullet og udsmelter
som det kulstofholdige Jern, vi kjende under Navnet Støbe-
jern eller Raajern. Af Støbejernet fremstiller man ved