Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

202 Processer, som vi senere skulle omtale, Smedejernet og Staalet. Forskjellen mellem disse tre Hovedformer for det teknisk anvendte Jern betinges hovedsagentlig og væsentlig af det forskjellige Kulindhold, om end andre Stoffer, som kunne forekomme i Jernet, kunne have Indflydelse paa dets Egenskaber. Støbejernet indeholder indtil 5 Procent Kul- stof. Optager Jernet over 2,3 Procent Kul, bliver det sprødt og lettere smelteligt, er altsaa Støbejern. Raajernet kan imidlertid binde Kulstoffet paa forskjellig Maade; det kan optræde som hvidt Raajern eller som graat eller sort Raajern. Det hvide Raajern indeholder næsten alt Kul- stoffet i kemisk Forbindelse med Jernet, det er af krystal- linsk Struktur, meget haardt og sprødt, det egner sig ikke til Støbninger. I det graa eller sorte Raajern, det egenlige Støbejern, er ikke alt Kullet indgaaet i Legering eller i kemisk Forbindelse med Jernet, men findes aflejret mellem Jernkrystallerne i en grafitlignende Form. Man træffer ogsaa Raajernformer, hvor der i den hvide Grundmasse er indsprængt graa Partier; dette kaldes halveret eller meleret Raajern. Ved Afkulnings- eller Decarburerings- processer fjerner man Kullet fra Raajernet, og naar Kul- indholdet synker ned indtil 1/i Procent og derunder, kom- mer man til Smedejernet.' Staalet staar med Hensyn til Kul mængden mellem Raajernet og Smedejernet; af Kulstof- indholdet alene lader sig imidlertid ikke trække nogen skarp Grænse mellem Smedejern og Staal; som Staal be- tegner man nu ethvert smedeligt og svejsbart Jern, der ved Ophedning og pludselig Afkøling lader sig hærde. Allerede Jern med et Kulindhold af 0,65 Procent lader sig hærde, saa det giver Funker paa Sten; gjennemsnitlig indeholder Staal 1,5 Procent Kul. Paa den anden Side gives der Smedejernformer, som man i Nutiden har be- tegnet som Staal, medens de i Virkeligheden ikke ere det, fordi de ikke lade sig hærde. Med det forskjellige Kul- indhold forandres ogsaa Smeltepunkterne; det er selvfølge-