Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

203 lig overordentlig vanskeligt blot med nogenlunde Nøjagtig- hed at maale saa høje Temperaturer, som dem, ved hvilke Jernsorterne smelte; Temperaturangivelserne bero derfor her væsentlig paa et Skjøn. Følgende Oversigt viser Kul- holdigheden og Smeltepunkterne; Kulstoffet er betegnet med C : Støbejern: 2,s—5,75 % C. c. 1400—1600 °C. Staal: 0,6—2,3 °/0 C. gjennemsnitlig 1,5 °/0 C. c. 1800 »C. Smedejern: 0,t—0,5 °/0 C. c. 2000 °C. Inden jeg gaai’ over til nærmere at tale om de for- skjellige Jernsorter, skal jeg tillade mig at omtale forskjel- lige Stoffer, som have Indflydelse paa Jernsorterne, dels med Hensyn til deres Sammensætning, dels til deres Hold- barhed." Foredragsholderen omtalte derpaa Ilten, dette Stofs Forekomst i Naturen, dels i fri Tilstand i den atmos- færiske Luft, dels i Forbindelser, som Vandet og de mange iltede Legemer, som findes i den faste Del af Jordskorpen. Ser man bort fra tilfældige Iblandinger, som dels kunne stamme fra Naturen, f. Ex. Vulkaner, Luften over Hav- fladen, dels fra Menneskenes Virksomhed, saa indeholder den atmosfæriske Luft fire konstante Hovedbestanddele: Ilt, Kvælstof, Kulsyre og Vanddampe. Disse Stoffer ere ikke kemisk forbundne i Luften, men kun mekanisk blan- dede. Medens Vanddampene forekomme i vexlende For- hold efter Aarstid og Temperatur, er Forholdet mellem Ilt og Kvælstof konstant og udgjør i absolut tør og kul- syrefri Luft efter Rum: efter Vægt: Ilt 20,9 Ilt 23,x Kvælstof 79, x Kvælstof 76,9 100.0 100.0 Ilten er en Luftart uden Farve, Lugt og Smag; den opdagedes i Slutningen af forrige Aarhundrede af den