Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

269 Legeringer af forskjellig Sammensætning eller udskiller et Overskud af den ene Bestanddel, som vel kan holdes op- løst ved en højere Temperatur, men derimod ikke ved en lavere. Det smeltede Raajern opløser ogsaa Luftarter —- ligesom iøvrigt smeltet Smedejern og Staal samt mange andre smeltede Metaller — navnlig Kulilte og Brint: ved Metallets Afkøling og Stivning gaa disse Luftarter atter bort. John Parry har bekræftet den berømte engelske Kemiker Grahams Angivelse med Hensyn til det graa Støbejerns Ævne til at absorbere Brint. Par ry fandt, at Støbejern, smeltet under fuldstændig Udelukkelse af Luften, formaaede at absorbere tyve Gange sit Rumfang Brint; denne gik atter bort ved Afkøling eller ved Ophedning i Vacuum. I det første Foredrag er berørt Grahams Ar- bejder over Brintens Forbindelser med Metaller, hvorved han førtes til den nu gjældende Anskuelse, at selve Brinten er et Metal med saa lavt et Kogepunkt, at det er i dampformet Tilstand ikke alene ved den almindelige Tem- peratur paa vor Klodes Overflade, men langt under denne. Idet Luftarterne gaa bort under Raajernets Stivning, danne de Blærer i dette. Man har opsamlet og undersøgt den Luft, som var indesluttet i saadanne Blærer, og f. Ex. ved graat Støbejern fundet den sammensat af 62,2 Proc. Brint, 35,5 Procent Kvælstof og 2,8 Procent Kulilte. I det hvide Raajern spiller Manganet en frem- trædende Rolle; det befordrer ikke alene Kulstoffets Op- tagelse og kemiske Forening med Raajernet, men bevirker ogsaa, at Raajernet danner store, regelmæssige Krystaller, saaledes som vi se det ved Spejljern. Silicium og Man- gan ere begge Stoffer, som kun vanskelig lade sig reducere, men derés store Tilbøjelighed til at danne Legeringer med Jern, bevirker, at de begge let i ringere Mængder reduceres ved Højovnsprocessen. Skal større Mængder indføres i Raajernet, saa er Reduktionen vanskeligere, fordrer højere Temperatur og en Slagge, hvis Sammensætning saa vidt