Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

271 mellem Jern- og Manganforbindelserne som mulig for at faa et manganrigt Produkt; bedst er det at anvende natur- lige jernholdige Manganertser, Jernet reduceres først og langt lettere end Manganet, men er der først dannet me- tallisk Jern ved Reduktionsprocesserne, saa befordrer dette i højeste Grad Manganets Reduktion; ved Anvendelsen af jernholdige Manganertser er det lykkedes i selve Højovnen at fremstille Ferromangan med over 30 Procent Mangan. Indeholder Ferromanganet over 20 Procent Mangan, saa bliver Legeringen herved aldeles umagnetisk. Meget Ferro- mangan til Brug for Bessemerprocessen fremstilles ogsaa i Digeler. I Raajernet findes altsaa Kulstoffet i to Former, dels kemisk bundet, hvilket vi betegne som alpha Kulstof = aC, dels mekanisk iblandet som Grafit eller beta Kulstof = l?C. Ligesom Kullet, saaledes antager man ogsaa nu, at Silicium forekommer i to Modificationer i Raajernet, som alpha og beta Silicium. Foruden de alt nævnte Stoffer, bar man i Raajernet fundet Chrom, Wolfram, Vanadin, Titan og Tin, alt eftersom de anvendte Ertser indeholdt Forbindelser af disse Metaller. Zink og Bly, som ogsaa kunne forekomme i Ertserne, gaa imidlertid ikke ind i Raajernet, nærmest begrundet paa at Jern kun vanskelig og kun i ringe Mængde legerer sig med disse Metaller; Zinken, som er flygtig, fordamper i Højovnen og gaar bort som Zinkstøv eller som Zinkilte med Gigt- gassen eller afsætter sig som Zinksvamp i Ovnens højere Partier. Blyet synker til Bunds i Herden og siver gjen- nem Bundstenenes Fuger. Indeholder Ertsen Kobber, gaar dette fuldstændig over i Raajernet uden dog i nogen kjendelig Grad at have Indflydelse paa dets Egenskaber. Svovl gaar let over i Raajernet fra Erts og Brændsel, men ved Anvendelse af meget basiske Slaggemidlei’ kan det holdes tilbage. Svovlholdigt Raajern smelter let, men holder sig tyktflydende og egner sig derfor ikke godt til