Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

272 Støbning; det har en ejendommelig, saakaldt „æselgraa“ Farve og viser efter Stivningen store og dybe Huller under Overfladen, dækkede af en Skal eller Skorpe, som er rig paa Svovljern og Svovlmangan. Fosforet reduceres og overføres ligeledes let i Raajernet. Større Mængder Fosfor har en betydelig Indflydelse paa Raajernets Fasthed, gjør det sprødt og skjørt. Fosforholdigt Jern smelter let og tyndtflydende; det anvendes til Støbning af Forziringer. Det kemisk bundne Kulstof aC forandrer det me- talliske Jerns graalige Farve til en mere hvidlig og for- øger Haardheden betydelig, fra 4\ til ligesom det sætter Smeltepunktet ned, der for det hvide Jern anslaas til 10000 ä 1075 ° C. Smeltepunktet synker, jo mere Indholdet af kemisk bundet Kulstof stiger. Bøjnings- fastheden har man for hvidstraalet Raajern fundet til 21 Pund (10,5 Kilogram) pr. Kvadratmillimeter. Det er et meget sprødt Legeme. Det graa Raajern indeholder forholdvis mindst kemisk bundet Kulstof og besidder derfor- i Reglen det metalliske Jerns graalige Farve, forsaavidt som denne ikke er endnu mørkere paa Grund af den udskilte Grafit. Den ringere Kulholdighed i den egenlige Jernmasse betinger et højere Smeltepunkt, 1200 0 — 1400 0 C., samt en noget større Seighed, hvorimod Fastheden forringes ved Grafitbladenes Indlejring mellem Jernpartiklerne. Det brister ved Be- ^astning fra 12,5 til 23 Kgm. pr. Kv.-Mm., og Bøjnings- fastheden er funden at ligge mellem 22,5 og 50 Kgm. Silicium virker paa lignende Maade som det bundne Kulstof, men i ringere Grad; det forøger Haardheden og sætter Smeltepunktet ned; ligeledes formindsker det Jernets Absorptionsevne for Luftarter og virker hæmmende paa dets Opløselighed i Syrer. Manganet er under sædvanlige Forhold uden Ind- flydelse paa Jernets Farve; Ferromangan er mere graat end hvidt og har Tilbøjelighed til at anløbe med brogede