Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

273 Farver paa Grund af Dannelsen af tynde Iltehinder. Der- ved at Manganet begunstiger Optagelsen af Kulstof, virker det mere hærdende paa Raajernet end ved dets egen Haard- hed. I sidstnævnte Henseende skal 1 Procent Mangan svare til omtrent 0,2 Procent Kulstof. Smeltepunktet- stiger med Manganindholdet. Man inddeler Raajernet i følgende Sorter, efter Brud- dets Udseende: Graat Raajern fra mørkgraa indtil lysgraa Farve, grov- eller finkornet Textur og større eller mindre Blød- hed i Forhold til Grafitmængden. Hvidt Raajern: Er Bruddet tæt og mat. kaldes det mat Hvidjern, er det krystallinsk, kaldes det hvid- straalet Raajern, træde Krystallerne tydeligere frem og vise smaa glinsende Flader, dannes herved Overgangen til Spejljern, som er hvidt Raajern med storbladet, krystallinsk Textur; viser der sig Grafitudskilninger mellem Spejlfladerne, kaldes det Graaspejljern. Halveret Raajern er en Blanding af graat og hvidt Raajern og betegnes som svagt eller stærkt halveret, eftersom den graa eller hvide Masse er fremherskende. Stærkt halveret Raajern med runde, graa Pletter i den hvide Grundmasse kaldes Kærne- eller Foreljern. Man betegner ogsaa hyppig i Nutiden Raajernet efter dets Anvendelse, som Puddel-, Bessemer-, Thomas-Raajern osv. Som alt tidligere berørt, danner Raajernet i Nutiden Udgangspunktet til Fremstilling af de øvrige Jernsorter. I ældre Dage fremstillede man imidlertid smedeligt Jern direkte af Ertserne, og denne Methode, som i enkelte Egne i Evropa holdt sig til Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, f. Ex. i Norge, benyttes endnu af asiatiske og afrikanske Folkeslag, samt skal endnu ikke være helt uddød enkelte Steder i Pyrenæerne. Jernets metallurgiske Historie saavel i Oldtiden og Middelalderen, forsaavidt man kjender den, som ogsaa i den nyere Tid,