ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
274 er selvfølgelig meget interessant at studere, da den for Størstedelen i store Træk falder sammen med Folkeslagenes Udviklingshistorie. Vi skulle imidlertid ikke her dvæle ved Jernets ældre Historie, dog skal det anføres, at man ogsaa i Danmark og i danske Provinser i sin Tid har fremstillet Jern; endog midt i vort Aarhundrede, nær- mest paa Foranledning af J. Gr. Forchhammer, gjordes atter Forsøg paa at fremstille Jern af den jydske Myre- malm. Vor flittige og dygtige Forsker af den danske Industries Historie, Cand. jur. C. Nyrop, har samlet de historiske Efterretninger om Jerntilvirkningen her i Landet i en Afhandling om „Dansk Jern", til hvilken jeg hen- viser. Kun skal bemærkes, at det af Nyrop omtalte Osmundjern var- Smedejern, som fremstilledes direkte af Myremalm ved en Friskningsproces; Osmundjernet var i Middelalderen og langt op i den nyere Tid en meget an- set Jernsort, hvis Navn havde den samme gode Klang som i vor Tid svensk Jern. Da Danmark ikke som Broderlandene Norge og Sverige fra Naturens Haand er begunstiget med Bjærge, ejer det ingen Mineralier af tunge Metaller og har ingen metallurgisk Industri i dette Ords naturlige Betydning; de fleste af de i vort tekniske Sprog anvendte Udtryk vedrørende Metallurgien ere derfor laante fra fremmede Sprog, fra svensk, tysk og engelsk. Alle tidligere direkte Fremstillinger af Smedejern af Ertserne kunde kun foregaa i det Mindre med betydeligt Tab af Jern og stor Slaggedannelse; de vare egenlig en Fremstilling i det Mindre af en Art Raajern eller staal- agtigt Jern med større eller mindre Kulindhold, som ved derpaa umiddelbar følgende iltende Omsmeltninger eller Halvsmeltninger, Friskning eller Færskning, i selve Ovnen berøvedes Kulstof, indtil dettes Mængde sank ned til det Gjennemsnitsminimum, som indeholdes i Smedejern. Ved de ældste primitive Ovne foregik Reduktionen ved en for- holdsvis saa lav Temperatur, at de udskilte Jernpartikler