Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
er selvfølgelig meget interessant at studere, da den for
Størstedelen i store Træk falder sammen med Folkeslagenes
Udviklingshistorie. Vi skulle imidlertid ikke her dvæle
ved Jernets ældre Historie, dog skal det anføres, at
man ogsaa i Danmark og i danske Provinser i sin Tid
har fremstillet Jern; endog midt i vort Aarhundrede, nær-
mest paa Foranledning af J. Gr. Forchhammer, gjordes
atter Forsøg paa at fremstille Jern af den jydske Myre-
malm. Vor flittige og dygtige Forsker af den danske
Industries Historie, Cand. jur. C. Nyrop, har samlet de
historiske Efterretninger om Jerntilvirkningen her i Landet
i en Afhandling om „Dansk Jern", til hvilken jeg hen-
viser. Kun skal bemærkes, at det af Nyrop omtalte
Osmundjern var- Smedejern, som fremstilledes direkte af
Myremalm ved en Friskningsproces; Osmundjernet var i
Middelalderen og langt op i den nyere Tid en meget an-
set Jernsort, hvis Navn havde den samme gode Klang
som i vor Tid svensk Jern. Da Danmark ikke som
Broderlandene Norge og Sverige fra Naturens Haand er
begunstiget med Bjærge, ejer det ingen Mineralier af tunge
Metaller og har ingen metallurgisk Industri i dette Ords
naturlige Betydning; de fleste af de i vort tekniske Sprog
anvendte Udtryk vedrørende Metallurgien ere derfor laante
fra fremmede Sprog, fra svensk, tysk og engelsk.
Alle tidligere direkte Fremstillinger af Smedejern af
Ertserne kunde kun foregaa i det Mindre med betydeligt
Tab af Jern og stor Slaggedannelse; de vare egenlig en
Fremstilling i det Mindre af en Art Raajern eller staal-
agtigt Jern med større eller mindre Kulindhold, som ved
derpaa umiddelbar følgende iltende Omsmeltninger eller
Halvsmeltninger, Friskning eller Færskning, i selve Ovnen
berøvedes Kulstof, indtil dettes Mængde sank ned til det
Gjennemsnitsminimum, som indeholdes i Smedejern. Ved
de ældste primitive Ovne foregik Reduktionen ved en for-
holdsvis saa lav Temperatur, at de udskilte Jernpartikler