Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

276 Sammensætningen, som Støbejern kar i lide ved gjentagne Omsmeltninger: Sammensætning C. Si. Mn. før Omsmeltning . .. 4,154 2.056 0,768 efter 1ste „ . .. 3,682 1,846 0,537 - 2den „ ... 3,641 1,688 0,441 ’ 3dJe „ . .. 3,560 1,619 0,336 ■ 4de » . .. 3,463 1,549 0,126 Ved at udsætte Raajernet for iltende Omsmeltning kan man bringe Kulstofmængden ned til den Mængde, der findes i Smedejern. Denne Proces foregaar ved Blæsevind, hvortil man i ældre Dage brugte Blæsebælge og Vand- tromler, i Nutiden drives Blæseapparaterne ved Dampkraft. Kullets Iltning foregaar mindre ved den atmosfæriske Lufts direkte Indvirkning paa dette end derved, at selve Jernet ilter sig og saa atter i Heden afiltes af Kulstoffet. Ved de tidligst kjendte Methoder, hvor man direkte frem- bragte Smedejern af Ertserne ved at ophede disse under Blæsebælgsild med Kul i en mindre Ovn eller Herd (saa- danne Ovne for Jernudsmeltning, som i de ældste Perioder og endnu hos enkelte vilde Folkeslag ere uden Blæse- indretninger, kaldtes fordum en „Smede", deraf Navnet Hedningesmede, Osmundsmede o. s. v.) samlede Jernet sig blandet med Slagge som en Klump i Bunden af Ovnen: denne Klump kaldtes en Luppe, et Navn som har holdt sig til vore Dage, eller paa svensk en „Færsk“. Luppen blev strax ved Hamring og gjentagne afvexlende Glød- ninger og Hamringer dels befriet for Slagge, dels yder- ligere afkullet eller frisket. I vort Aarhundrede er Kaajernets Friskning eller Affinering til Smedejern undergaaet mange Forandringer og foretages i Nutiden, dels i mindre Ovne med Trækul, hvor Haamaterialet kommer direkte i Berøring med Brænd- selet under Anvendelse af Blæsevind, dels ved Pudlings- processen, hvor man undgaar den direkte Berøring med