Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

24 ligger Kjøbenhavn selvfølgelig bedst for hele Sjælland saa vel som for Lolland, Falster og Bornholm, medens Fyn i alt Fald ligesaa let og billigt kan dirigere Varerne til Kj«benhavn som til Esbjerg, og til Exempel det nordlige Jylland vistnok hellere aflader over Kjobenhavh end over Esbjerg; tilbage staar Syd- og maaske Midtjylland, men herimod vejer den Faktor, som er mere end hele Jyllands Smorkvantum for det engelske Marked, nemlig hele Sydsverrig; altsaa for Smørrets Vedkommende kan og bor der ikke være nogen Tvivl om, at Kjøbenhavn, ikke Esbjerg, er Stedet. Hvad angaar flæsk, da ere Forholdene vel saaledes, at ingen Aflader paa denne Side af Lille Bælt vilde tænke paa nogen Sinde at sende sine Varer via Esbjerg for at faa dem et Par Dage tidligere til England, og hvad de to smaa Artikler angaar, Æg og Havesager, da taale disse næppe hverken Omkostningerne eller andre uheldige Forhold — til Ex. Varmen om Sommeren og Kulden om Vinteren — ved en lang Forsendelse pr. Jærnbane eller Jærnbane og Færger. Endnu maa fremhæves med Tanken alene paa Touren til England, at der i Kjobenhavn altid, absolut og ubetinget, lettere samles fornøden Ladning til et Skib end i Esbjerg ogsaa af den Grund, at Kjøbenhavns direkte Dampskibsforbindelser med næsten alle danske Byer faktisk gjor det lettere fra alle Pladser — undtagen netop Syd- og Midtjylland — at lade Varerne gaa derhen i Stedet for til Esbjerg. Endelig skal ogsaa tages i Be- tragtning den Kanal, som vel ikke er gravet, men vil komme i en nær Fremtid; Ejderkanalen vil gjøre det billigere, lettere og hurtigere at bringe Varer pr. Skib gjennem den fra Kjobenhavn til England end at sende dem pr. Bane og Færger til Esbjerg for derfra at afskibe dem til England. Tilbage staar at se Forholdene paa Tourene fra England, men hvorledes de Forhold stille sig, kan enhver let sige sig selv, thi Fragterne til Kjobenhavn, skjønt efter nuværende Forhold daarlige, ville dog altid kunne dække noget, medens Retourfragt til Esbjerg vel er temmelig umulig. For saa vidt altsaa en hyppigere Forbindelse skal iværksættes, saa kan dette kun ske med nogen almindelig Til- slutning, naar Kjobenhavn gjores til Udgangspunkt; ingen anden Plads bør foreslaas, thi ingen anden Plads byder de Muligheder, som maa være tilstede, hvis der overhovedet kan blive Tale om at faa det, vel i Begyndelsen, ikke ubetydelige Tilskud, som Iværksættelsen kræver; kunde der saaledes faas en Baad fra Kjobenhavn hver Mandag Aften, foruden de sædvanlige hver Torsdag Aften, da vilde dette utvivlsomt hjælpe til at bringe Omsætninger tilveje, hvilke nu ikke komme i Stand, men naar nogle Landmænd eller Talsmænd for saadanne have indbildet sig, at til Ex. en hverandcn Dags Forbindelse over det umulige Esbjerg vilde blive Landet til Gavn, da er dette ganske bestemt en fuldstændig Vildfarelse; kom en saadan Forbindelse virkelig i Stand, vilde den inden 6 Maaneder vise sig at være en saadan Fiasko, at der maatte ophores dermed, selv om de uhyre Tilskud kunne tænkes at vedblive. En Forbindelse 2 Gange ugentlig fra Kj«benhavn er alt, hvad man paa nogen Maade for nærværende Tid bor kræve Tilskud til, og selv et saadant Forsøg vil utvivlsomt koste forholdsvis meget de første Aar. For Smørrets Vedkommende vilde et langt bedre og sikrere Resultat opnaas, dersom Producenterne lagde hele deres Energi og Opmærksomhed paa Fremstillingen af gode, hold- bare Kvaliteter i Stedet for at fortabe sig i bedaarende Beregninger om de Priser, som de rige Englændere betale for det Smør, der sættes paa deres Bord, og som vel for en Del er dansk Produkt. Atter og atter bør det lyde til de danske Landmænd fra de Folk, som virkelig mene dem det vel: «Lav gode Produkter, og der er ti for en Kjøber til fulde Priser», men tro dog ikke, at Konkurrencen tillader Kjobmænd at betale under Varens Værdi, thi Konkurrencen hverken har været eller er mindre aktiv, naar Talen er om Smør, Kjod, Flæsk eller andre Landmandsprodukter, end naar Talen er om Jordon, og Landmanden véd ve] selv bedst, hvor langt den uundværlige Konkurrence har drevet ham ved Kjob eller Forpagtning af Ejendomme. Naar der endelig dernæst bliver Tale om Valget af Pladsen i England, hvortil den hyppigere Forbindelse skulde gaa, saa bør der vistnok