Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

34 Bilag* 20. Meddelelse fra Konsul T. V. Faber, Newcastle on Tyne, af 3die Maj 1886. En hyppigere Dampskibsfart mellem Danmark og England (hvad enten man vælger Esbjerg, som jo ligger nærmest England, eller Kjøbenhavn) maa i alt Fald i Øjeblikket fraraades et enkelt Selskab vilde ikke indlade sig derpaa, og de Ofre, som det skulde koste Staten, vilde ikke blive indvundne igjennem Resultatet. Saaledes er den Mening, som jeg til Dels havde, forinden jeg specielt satte mig i Bevægelse for at høre anches Mening, og saaledes har jeg faaet den yderligere bekræftet fra andre kompetente Sider. Imidlertid spørges der videre: Hvis man nu alligevel besluttede sig dertil, hvilken Havn burde den udvidede Dampskibsfart saa gaa til? Svaret maa ubetinget blive: Til „Newcastle“. Denne Havn ei Cen- tralpunktet, hvorfra der daglig til bekvemme Tider afgaa „Gods-Expressator“ (en Institution, som vi hjemme burde efterligne), saaledes at alle Varer blive leverede til alle Markederne i England og Skotland tidlig den paafølgende Morgen. Fragtraterne ere ikke større for Gods sendt med Godsiltogene end for Gods seudt med de almindelige Godstog. Indvendes der, at Hull er mere centralt og Distancerne til de sydlige og Midlands Pladserne kortere og, man skulde altsaa mene, billigere, maa jeg svare: 1) Newcastles Havn kan anløbes til alle Tider af Døgnet, uafhængigt af Ebbe eller Flod, hvorimod Hulls Havn kun kan løbes ind ved Højvande. 2) Langs med Tynefloden ligger paa begge Sider i en uafbrudt Række den ene By ved Siden af den anden, saa at Newcastle, med Byer inden for en Radius af ca. 16 engl. Mil, maa siges at have en Folkemængde af over én Million Indbyggere (dette Tal er mig officielt opgivet her). 3) Newcastle giver lettere og bedre en Retourfragt. 4) Jærnbanefragten til Midlands-Distriktet (Manchester, Leeds etc.) ei den samme som fra Hull, hvilket hidrører fra en Overenskomst 1859, da to konkurrerende Selskabet amalga- merede sig. Som Forholdene nu ere, komme Dampskibene Lørdag og Søndag hertil. Esbjergdamperen medbringer under normale Forhold (herunder ikke iberegnet Isforhold) kun Varer fra det vestlige (inkl. Hol- stebro, Skive) og sydlige samt sydøstlige Jylland, da Arrangementet af Godstrafiken hjemme med Jærnbanen gjør Forsendelser dels kostbare og dels uberegnelige, i det vi mangle gjennemgaaende Gods-Iltog; af samme Grund kommer der ikke meget fra Fyn. Som en Regel tage Damperne til Esbjerg kun 1/s af deres Drægtighed tilbage i Kul, i det de ønske at komme saa hurtigt Retour, at de kunne gjøre én Rejse én Gang ugentlig. Selv om de blive, vilde det dog ikke være sandsynligt, al de kunde faa Kulfragter fol- deres hele Drægtighed. Esbjerg, Ribe, Varde og til Dels Ringkjøbing have ikke Forbrug for alle de Kul, som Damperen kan bringe fuldlastet én Gang om Ugen, og de Kul, som Jærnbanen kontraherer for, skulle i Almindelighed leveres i enkelte, korte Perioder, for hvilke som en Regel andre Dampere blive specielt befrag- tede; og Jærnbanefragterne fra Esbjerg til Østkysten eller Fyn vilde forhindre dette; altsaa er dette Til- fældet nu, hvorledes vilde det saa stille sig, dersom der var to eller flere Dampere ugentlig. Naar Talen er herom maa jeg med det samme bemærke, at der herovre i mange Aar har existeret og endnu existerer en billigere (lavere) Fragtrate paa Jærnvejene for importerede Varer ex Skib; f. Ex. sendes herfra ex Skib til Manchester Kreaturer, betales £ 2. 4 sh. for lille Waggon, £ 2. 9 sh. 9 d. for mellemstor Waggon, medens den samme Distance for ikke importeret Kvæg vilde koste respektive £ 3. 7 sh. og £ 3. 13 sh. 6 d.; — lignende for Æg og Ost pr. Ton. Smørmarkederne afholdes i Newcastle hver Mandag og Tirsdag Formiddag, i Leeds, Manchester, Birmigham og London om Tirsdagen. Kun i London er der et Slags andet Marked for dansk Smør Fre- dagen og Lørdagen, begrundet paa Esbjergdamperens Ankomst; men som en Regel ville Kjøberne ikke fastslaa Prisen forinden efter Smørrets Ankomst om Tirsdagen over Newcastle, og naar der ikke er Knaphed, ville de slet ikke indlade sig paa at kjøbe før Tirsdagen. Kjøberne forsyne sig den Dag, de kjøbe, med