Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

63 Franskmændene førte kun tre Gange ugentlig Smør til London, som jo var det Marked, der laa Es- bjerg nærmest, og som vi altsaa vel skulde søge hen til, og skjont Tyskerne daglig førte friskt Smør til England, havde Taleren dog ikke sporet noget heldigt Resultat deraf for Tysklands Vedkommende, thi det tyske Smør stod lavere i Pris end det danske, hvilket jo for øvrigt viste, at vort Smør godt kunde holde sig saa længe, som var nødvendigt, naar der kun var Udførsel én Gang ugentlig. Da det nu imidlertid var et almindeligt -Ønske at faa en forøget Forbindelse med England bragt tilveje for at forsage, om der ikke kunde opnaas en højere Pris for det danske Smør i friske Varer, forekom det Taleren, at Staten meget vel kunde forsvare at støtte en to Gange ugentlig Forbindelse fra Esbjerg til London eller Parkeston, saaledes afpassset, at Smørret kunde komme til Hovedmarkederne i London, nemlig Mandag og Fredag. Exporten af Fisk vilde, efter hvad Taleren havde erfaret, kunne falde sammen hermed. Taleren skulde ikke undlade at meddele, at han havde en Gang gjort Forsøg med at afsende usaltet Smør, men havde hurtigt trukket sig tilbage, da det kun beredte ham Skuffelse, men muligt var det jo, at en to Gange ugentlig Forbindelse med London kunde stille os heldigere i Konkurrencen med Franskmændene. Disse havde imidlertid et Forspring for os, i det de i mange Aar havde indarbejdet deres Smør i London, og vi kunde derfor ikke vente paa en Gang at fortrænge dem fra Markedet, ligesom det ogsaa kun var et begrænset Kvantum usaltet Smør, der forbrugtes i London. Skulde der virkelig opnaas noget ved en hyppig Forsendelse af Smør, var det ikke alene tilstrækkeligt, at det kom saa friskt som muligt til England; det maatte ogsaa være saa fint som muligt. Som Forholdene nu vare, var imidlertid des værre en meget stor Del ikke saa fint, som det burde være. Medens Taleren altsaa ikke kunde indse, at det kunde være andet end rigtigt at støtte en Henvendelse til Eegjeringen om at faa en hyppigere Forbindelse med London bragt tilveje, helst ordnet paa den Maade, at Staten, hvis det forenede Dampskibsselskab ikke ved egne Kræfter mente at kunne sætte de fornødne Skibe i Gang, da gav et Tilskud til dette Selskab, for at det som et foreløbigt Forsøg kunde iværksætte en to Gange ugentlig Dampskibsfart fra Esbjerg til London eller Parkeston, antog han derimod ikke, at en forøget Forbindelse med de øvrige engelske Markedspladser, hvorom der kunde være Tale her, vilde have nogen Betydning. Taleren havde aldrig fra sine Kunder paa de Markedspladser faaet Opfordring ti] at sende Smørret hyppigere end én Gang ugentlig, ligesom de vistnok ogsaa, hvis man tilbod dem det, vilde afslaa at modtage et saadant Tilbud. Taleren samlede derpaa Hovedpunkterne af sine Udtalelser i følgende Forslag: 1) Som foreløbigt Forsøg anmodes Eegjeringen om at foranledige det forenede Dampskibsselskab til, om fornødent ved Statstilskud, at tilvejebringe to Gange ugentlig Dampskibsforbindelse imellem Esbjerg—Parkeston—London med Afgangstid fra Esbjerg passende for de to ugentlige Hovedmarkeder for Smør i London, 2) at de gjennemgaaende Fragttaxier for denne Route samt den alt existerende Route Esbjerg- Newcastle nedsættes saaledes, at de snarere blive under end over de Taxter, som nu gjælde for de forskjellige Provinshavne, og 3) at Transporten pr. Jærnbane af Smør i det hele taget foregaar paa den mest hensigtsmæssigste, billigste og hurtigste Maade, ved afkølede Rum, nedsatte Fragttaxier og gjennemgaaende Banetog. Efter at derpaa Grosserer Esmann paa Foranledning af Docent Fjord havde oplyst, at det danske Smør stod 4 sh. under det franske, samt udtalt, at der jo kunde være Mulighed for, at dansk Smør kunde naa op i Niveau med det franske Smør, naar der var en to Gange ugentlig Forsendelse til London, og