Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

64 Agent Levy havde bemærket lige over for Gross. Esmann, at han for Jyllands Vedkom- mende maatte fastholde sin Bemærkning om det uheldige Forhold, der havde indsneget sig i Smør- handelen, hvilket Agent Thorkilsen (Vejle) bestred for Vejles Vedkommende, drejede den paafølgende Diskussion sig hovedsagentlig om de af Grosserer Esmann frem- satte Forslag. Agent Levy ønskede saaledes, at der skulde paalægges Jærnbaneexpeditionerne Ansvar, naar Smør, der var indleveret i rette Tid, ikke ankom i rette Tid til Udskibningsstedet, naar over- ordentlige Hindringer ikke traadte i Vejen. Kammerherre Lüttichau og Hofjægermester Vind ønskede, om end med forskjellig Motivering, at Forslaget ikke burde indeholde nogen Bestemmelse om, at en forøget Dampskibsforbindelse skulde besørges af det forenede Dampskibsselskab, som i øvrigt alle Talere ydede Anerkjendelse, ligesom de Herrer Kmhr. Lüttichau og Agent Thorkilsen ogsaa ønskede, at Forslaget ikke skulde indeholde noget om, at det hele kun skulde være et foreløbigt Forsøg; det maatte være Regjeringens Sag at tage Bestemmelse i saa Henseende. End videre ønskede Hr. Agent Thorkilsen, der maatte besvare det allerførste Sporgsmaal i den forelagte Disposition med et ubetinget Ja, i det det maatte antages, at en hyppig Forbindelse med England vilde skaffe os et bedre Marked, ligesom ogsaa de Fejl, Smørret kunde have, ikke fik Tid til at gjore sig gjældende ved en hurtig Konsumen, at der skulde være gjennemgaaende og billige Fragttaxier fra enhver Station i Jylland og Fyn og til de Markedspladser i England, hvormed vi staa i Forbindelse. — Med Hensyn til Sporgsmaalet om, med hvilke Byer i England man maatte ønske at staa i hyppigt Samkvem, og om hvor hyppig Forbindelsen burde være, adtalte Greve Danneskjold-Samsoe, at man ikke burde træffe nogen afgjorende Bestemmelse i saa Henseende, før Producenter og Exportører af de andre Udførselsartikler, hvorom her var Tale, havde udtalt sig. Proprietær Andersen (Rosendal) mente, at Hovedspørgsmaalet var, hvor vidt en hyppig Forbindelse med England vilde lønne sig ved at bringe en højere Pris hjem for Smørret. Han hen- stillede, om det ikke vilde være rigtigt, forinden der toges nogen Bestemmelse angaaende den her paatænkte Foranstaltning, at faa Forholdene i England nøjagtigt undersøgte, for at se, hvor vidt det var muligt at komme i den attraaede Forbindelse derovre og naa det tilsigtede Resultat. Kammerherre Lüttichau bemærkede hertil, at Landhusholdningsselskabet altid bestræbte sig for at faa Markedsforholdene undersøgte. For Øjeblikket var der en Konsulent i England, og man kunde sikkert nære det Haab, at disse Undersøgelser fremdeles vilde blive fortsatte, ligesom jo ogsaa andre Korporationer vilde føle det som en Pligt at gjøre det samme for at udvikle Afsætningsforholdene, for saa vidt det stod i deres Magt. At opsætte Gjennemførelsen af en hyppig Forbindelse med England af den Grund vilde Taleren anse for at være alt for forsigtigt; lian fandt tvertimod, at øjeblikket nu var kommet til at faa en forøget Trafik bragt i Stand. Lige saa lidt som man ved Anlægget af Jærnbaner alene saa hen til Rentabiliteten, lige saa lidt kunde man gjore det her. Den indirekte Fordel, som slige Foretagender medforte, og som jo kom hele Landet til gode, maatte ogsaa tages i Betragtning. Grosserer E s mann forekom det at være et for stort Forlangende, at han skulde kunne sige, hvor vidt en hyppig Forbindelse vilde skaffe en højere Pris hjem for Smørret; det kunde han ikke. Han vilde ikke for Landmændene skabe Illusioner, som senere kunde briste, og Bebrejdelser da blive rettede mod ham for at have udtalt noget, som ikke holdt Stik. Han kunde kun sige, at der var Mulighed for at opnaa en højere Pris, videre turde han ikke gaa i sine Udtalelser.