Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

År: 1886

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
67 man da tilskrive Skylden, og hvor fik man Skaden erstattet? Det var, som man her saa, ikke Damp- skibet, man kunde tillægge Skylden, men Jærnbanen. Vognene vare alt for smaa i Forhold til de Heste Dyrs Størrelse, og helst ønskede man jo Dyrene saa store som mulig, da Fragten var ens. Vognene burde beklædes med Maatter, som, da vi ikke her i Landet havde et saa stort Materiel til Raadighed, at der kunde henstaa Vogne udelukkende bestemte til Kreaturtransport, kunde være til at tage bort, naar Vognene skulde benyttes til Transporten af andre Sager. Heller ikke burde Dyrene henstaa et Sted 4 Timer og et andet 8 Timer, thi naar de skulde staa stille, bleve de urolige og lede derved Beskadigelse. Taleren fremhævede Exempler paa hensynsløs Behandling og henstillede til Landhus- holdningsselskabet særlig at gjore noget for at faa Kvægtransporten paa Jærnbanen ordnet paa en langt mere fyldestgjørende Maade end for Tiden. De Tab, der fremkomme ved Beskadigelser, udgjore ikke smaa, men store Summer, naar de regnes sammen hele Aaret rundt. Den nuværende nedsatte Taxt for Kreaturtransport til Esbjerg var nogenlunde tilfreds- og tidssvarende, men paa den anden Side var det en Ubillighed at de andre. Hvorfor ikke ogsaa nedsætte Fragten f. Ex. til Aarhus, burde paa de længere Distancer være forholdsvis billigere end paa de favorisere denne Havn Kanders og Aalborg? korte; noget saadant dot ene Omraade som stillende fremfor Fragten gjaldt for Personbefordringen, og hvorfor saa ikke lade det samme gjældo paa paa det andet*)? Docent Fjord. Med private Klager over hensynslos Behandling maatte man indgaa til Ministeriet; dem kunde Landhusholdningsselskabet ikke tage sig af. Hvad derimod Kreaturernes Behandling i det hele taget paa Jærnbanen angik, samt Fragttaxier o. s. v., da skulde Taleren gjøre opmærksom paa, at Landhusholdningsselskabet for omtrent to Aar siden var indgaaet til Regjeringen med et Andragende om forbedrede Forhold i det hele taget ved Forsendelsen af Kreaturer. Sagen var bleven omhyggelig undersøgt og gjennemarbejdet, og Selskabet havde saaledes gjort, hvad der stod i dets Magt. (Se Aarsberetningen for 1883. Pag. 97—107). Kreaturhandler Meyer (Fredericia). I de sjællandske Jærnbanevogne savnedes i høj Grad Ven- tilation, hvilket undertiden havde bevirket, at Kreaturer vare døde under Transporten. Heller ikke var der i Vognene et tilstrækkeligt Antal Ringe til at binde Kreaturerne ved; man kunde ikke placere mere end 8 Kreaturer i Vogne, i hvilke der faktisk kunde rummes 10 å 12 Stykker. Docent Fjord afbrød hermed Forhandlingerne og meddelte, at de vilde blive fortsatte næste Dags Morgen Kl. 8V2. *) Under Forhandlingerne bemærkede Prop. In g vor s en, at Fragttaxien for Kreaturer fra Esbjerg til Harwich ikko var, som angivet i Fragttaxtliston, 15 sh., men noget højere. Sekretæren svarede herpaa ved at oplæse Original- skrivelsen fra det forenede Dampskibsselskab, men lovede desuden at indhente nærmoro Oplysning. Næste Dag indløb et Telegram fra Exp* ditionschefen for Kreaturudførselsafdeliugen, hvilket Telegram imidlertid har for- anlediget en nærmere Undersøgelse af Sagen, og den har atter medført de derhen hørende Anmærkninger, som findes under den foran meddelte Fragttaxtliste. 77. 7 - ”