Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England
År: 1886
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
man da tilskrive Skylden, og hvor fik man Skaden erstattet? Det var, som man her saa, ikke Damp-
skibet, man kunde tillægge Skylden, men Jærnbanen. Vognene vare alt for smaa i Forhold til de Heste
Dyrs Størrelse, og helst ønskede man jo Dyrene saa store som mulig, da Fragten var ens. Vognene
burde beklædes med Maatter, som, da vi ikke her i Landet havde et saa stort Materiel til Raadighed,
at der kunde henstaa Vogne udelukkende bestemte til Kreaturtransport, kunde være til at tage bort,
naar Vognene skulde benyttes til Transporten af andre Sager. Heller ikke burde Dyrene henstaa et
Sted 4 Timer og et andet 8 Timer, thi naar de skulde staa stille, bleve de urolige og lede derved
Beskadigelse. Taleren fremhævede Exempler paa hensynsløs Behandling og henstillede til Landhus-
holdningsselskabet særlig at gjore noget for at faa Kvægtransporten paa Jærnbanen ordnet paa en
langt mere fyldestgjørende Maade end for Tiden. De Tab, der fremkomme ved Beskadigelser, udgjore
ikke smaa, men store Summer, naar de regnes sammen hele Aaret rundt.
Den nuværende nedsatte Taxt for Kreaturtransport til Esbjerg var nogenlunde tilfreds-
og tidssvarende, men paa den anden Side var det en Ubillighed at
de andre. Hvorfor ikke ogsaa nedsætte Fragten f. Ex. til Aarhus,
burde paa de længere Distancer være forholdsvis billigere end paa de
favorisere denne Havn
Kanders og Aalborg?
korte; noget saadant
dot ene Omraade som
stillende
fremfor
Fragten
gjaldt for Personbefordringen, og hvorfor saa ikke lade det samme gjældo paa
paa det andet*)?
Docent Fjord. Med private Klager over hensynslos Behandling maatte man indgaa til
Ministeriet; dem kunde Landhusholdningsselskabet ikke tage sig af. Hvad derimod Kreaturernes
Behandling i det hele taget paa Jærnbanen angik, samt Fragttaxier o. s. v., da skulde Taleren gjøre
opmærksom paa, at Landhusholdningsselskabet for omtrent to Aar siden var indgaaet til Regjeringen
med et Andragende om forbedrede Forhold i det hele taget ved Forsendelsen af Kreaturer. Sagen var
bleven omhyggelig undersøgt og gjennemarbejdet, og Selskabet havde saaledes gjort, hvad der stod i
dets Magt. (Se Aarsberetningen for 1883. Pag. 97—107).
Kreaturhandler Meyer (Fredericia). I de sjællandske Jærnbanevogne savnedes i høj Grad Ven-
tilation, hvilket undertiden havde bevirket, at Kreaturer vare døde under Transporten. Heller ikke var
der i Vognene et tilstrækkeligt Antal Ringe til at binde Kreaturerne ved; man kunde ikke placere
mere end 8 Kreaturer i Vogne, i hvilke der faktisk kunde rummes 10 å 12 Stykker.
Docent Fjord afbrød hermed Forhandlingerne og meddelte, at de vilde blive fortsatte
næste Dags Morgen Kl. 8V2.
*) Under Forhandlingerne bemærkede Prop. In g vor s en, at Fragttaxien for Kreaturer fra Esbjerg til Harwich ikko
var, som angivet i Fragttaxtliston, 15 sh., men noget højere. Sekretæren svarede herpaa ved at oplæse Original-
skrivelsen fra det forenede Dampskibsselskab, men lovede desuden at indhente nærmoro Oplysning. Næste Dag
indløb et Telegram fra Exp* ditionschefen for Kreaturudførselsafdeliugen, hvilket Telegram imidlertid har for-
anlediget en nærmere Undersøgelse af Sagen, og den har atter medført de derhen hørende Anmærkninger, som
findes under den foran meddelte Fragttaxtliste.
77. 7 - ”