Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Forfatter: Carl Fr. Holmboe

År: 1903

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 194

UDK: 621.30

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
88 Vexelstrømtransformatorer. Altsaa er den resulterende effektive strøm: y 'A2 h~ og den resulterende effektive spænding: Denne strømsammensætning kalder man strømmens super- position. Da man direkte kan superponere de enkelte strømmes og spæn- dingers virkninger, saa er effekten: P — Er cos 4- E2 J.2 . cos ep.. Dr. Fr. Bebell var, saavidt vides, den første, der foreslog, at man i et kraftoverførings- eller fordelingsanlæg i punkter med samme potential kan indføre andre strømarter, uden at disse influerer paa hovedsystemet. Saaledes forbandt Bebell den ene klemme paa en vexelstrømmaskine med høit periodetal med nulpunktet paa en dreie- strømmaskine med et lavere periodetaL Her benyttede han for vexelstrømmens vedkommende trefase- systemets tre ledere som fremledning, medens vexelstrømmaskinens anden pol blev forbundet med en tilbageledning. Til transformation af de saaledes erholdte superponerede strømme anvendtes en tre- og en enfasetransformator. Fra trefasetransformatoren fordeltes strøm med lavt periodetal til kraftkonsumenterne, medens der fra en- og trefasetransformatoren fordeltes strøm med høit periodetal til lyskonsumenterne. Som det fremgaar af det foregaaende, kan man kun superponere strømmene ved kraftoverføringen, idet man anvender trefasesystemets tre ledere som fremledning, og en særskilt ledning som tilbageled- ning (altsaa ialt fire ledere) for vexelstrømmen. En anden feil ved det bebellske system, der sandsynligvis har bevirket, at dette er ubrugeligt i praxis, er det betydelige induktive spændingstab, som vexelstrømmen erholder, idet den, da den indføres i dreiestrømdynamoens nulpunkt, maa overvinde baade denne og trefasetransformatorviklingernes selvinduktion. Dette betydelige spændingstab kan uskadeliggjøres derved, at man, efter system Arnold — Bragstad — La Cour, anordner alle viklinger, der kommer i berøring med den superponerede strøm, induktionsfrit (bifilar). Det induktive spændingstab kan ogsaa uskadeliggjøres ved en anden anordning, opfundet og patenteret af ovenfor nævnte herrer.