Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter
Forfatter: Carl Fr. Holmboe
År: 1903
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 194
UDK: 621.30
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Vexelstrømtransformatorer.
Altsaa er den resulterende effektive strøm:
y 'A2 h~
og den resulterende effektive spænding:
Denne strømsammensætning kalder man strømmens super-
position.
Da man direkte kan superponere de enkelte strømmes og spæn-
dingers virkninger, saa er effekten:
P — Er cos 4- E2 J.2 . cos ep..
Dr. Fr. Bebell var, saavidt vides, den første, der foreslog, at
man i et kraftoverførings- eller fordelingsanlæg i punkter med samme
potential kan indføre andre strømarter, uden at disse influerer paa
hovedsystemet. Saaledes forbandt Bebell den ene klemme paa en
vexelstrømmaskine med høit periodetal med nulpunktet paa en dreie-
strømmaskine med et lavere periodetaL
Her benyttede han for vexelstrømmens vedkommende trefase-
systemets tre ledere som fremledning, medens vexelstrømmaskinens
anden pol blev forbundet med en tilbageledning.
Til transformation af de saaledes erholdte superponerede strømme
anvendtes en tre- og en enfasetransformator.
Fra trefasetransformatoren fordeltes strøm med lavt periodetal
til kraftkonsumenterne, medens der fra en- og trefasetransformatoren
fordeltes strøm med høit periodetal til lyskonsumenterne.
Som det fremgaar af det foregaaende, kan man kun superponere
strømmene ved kraftoverføringen, idet man anvender trefasesystemets
tre ledere som fremledning, og en særskilt ledning som tilbageled-
ning (altsaa ialt fire ledere) for vexelstrømmen.
En anden feil ved det bebellske system, der sandsynligvis har
bevirket, at dette er ubrugeligt i praxis, er det betydelige induktive
spændingstab, som vexelstrømmen erholder, idet den, da den indføres
i dreiestrømdynamoens nulpunkt, maa overvinde baade denne og
trefasetransformatorviklingernes selvinduktion.
Dette betydelige spændingstab kan uskadeliggjøres derved, at
man, efter system Arnold — Bragstad — La Cour, anordner alle
viklinger, der kommer i berøring med den superponerede strøm,
induktionsfrit (bifilar).
Det induktive spændingstab kan ogsaa uskadeliggjøres ved en
anden anordning, opfundet og patenteret af ovenfor nævnte herrer.