Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

\ exelstrøm-Synkrongeneratorer og motorer. Kapitel V. A. Vexelstrømmaskinernes inddeling. Enhver strømfrembringende maskine, enten den arbeider som vexel- eller ligestrømmaskine, bestaar af to hoveddele: Ankeret og feltmagneterne. Feltmagneterne er forsynede med spoleviklinger, der magneti- seres med ligestrøm; herved opstaar et magnetisk felt, der virker inducerende paa de paa ankeret anbragte viklingstraade. Man be- tegner derfor ogsaa feltmagneterne som den inducerende, og ankeret som den inducerede del. Da baade vexel- og ligestrømmaskinernes ankerviklinger fører vexelstrøm, saa maa der ved sidstnævnte maskinklasse anvendes en «strømligeretter» eller kommutator. Ligestrømmen kan erholdes fra denne maskine efter to funk- tionssystemer: Enten roterer ankeret, og feltet og børsterne staar stille, eller ankeret staar stille, og feltet og børsterne roterer. J praxis anvendes, paa enkelte specielle tilfælder nær, det først- nævnte system, da det har vist sig, at der mellem kollektoren og de paa denne slibende, strømaftagende børster ved stigende maskin- belastning danner sig elektriske funker. Disse funker, der er skade- lige for kollektoren, kan delvis annulleres derved, at man forskyver børsterne i maskinens rotationsretning x). Forat maskinmesteren skal kunne iagttage funkedannelsen, maa børsterne og feltet staa stille og ankeret rotere. Ved dynamoer; ved motorer forskyves børsterne imod rotationsretningen.