Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Ankerviklinger. 105 Heraf følger, da den elektromotoriske kraft er kraftlinjetallets forandring proportional, at unipolarmaskinens EMK kun udgjør 1 af bipolarmaskinens, under ellers samme forholde. 2 Man maa derfor gjøre unipolarmaskinens poler --------- gange større end bipolarmaskinens. B. Ankerviklinger. Allerede i kapitel I og III har vi omtalt, hvordan der i en leder, der roterer i et magnetisk felt, opstaar elektromotoriske kræfter; det staar derfor kun tilbage at behandle, hvordan disse paa ankeromfanget anbragte ledere skal forbindes med hinanden. Antallet af de viklingssystemer, der forefindes i praxis, er legio, da nærsagt enhver fabrik har sit eget specielle system. Vi vil der- for indskrænke os til at behandle de viklinger, der saa at sige er grundlaget, hvorpaa specialviklingerne er byggede. I. Ringviklinger. Fig. 61 fremstiller et anker, der er beviklet for enfaset vexel- strøm efter det saakaldte Gramme-Pacinotti-system. Strømmen i viklingen ovenfor den neutrale zone a—-a er rettet mod papirets bagside, medens strømmen i viklingen nedenfor den neutrale zone er rettet imod læseren. Roterer ankeret, saa ser man, at strømmen i ledningerne A og 7?, efterat ankeret har tilbagelagt 180°, har det med de punkterede pile karakteriserede forløb. Man ser, at kun de ledere, der befinder sig under polbuen b, induceres af feltet. Omslutter polerne f. ex. 70 % af ankeromfanget, saa er denne ma- skines elektromotoriske kraft, naar vi antager den kapp’ske faktor til 2,22: AT" E^2,22.^ ■ <t>.10-°. 0,7. 30 % af de paa ankeret anbragte ledere kommer altsaa i dette tilfælde Fig. 61.