Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Indledning. A. Det magnetiske felt. Det magnetiske felt er det rum, der omgiver en magnet, og til hvis grænse man kan spore magnetiske virkninger. Det er almindelig bekjendt, at hvis man bringer en magnetnaal i nærheden af en anden magnet, saa tiltrækker de ulige poler hin- anden, d. v. s. nordpolen tiltrækker sydpolen, og omvendt. Fjerner man magnetnaalen, saa aftager den gjensidige indflydelse, og naar en vis grænse er naaet, ophører virkningen ganske. Man har naaet det magnetiske felts grænse x). Betegnes med mt og m2 to med afstanden r ifra hinanden fjer nede magneters masser (intensitet), saa er den kraft, som magneterne udøver paa hinanden, hvad enten den ytrer sig som tiltrækkende eller frastødende, ifølge Coulomb: det magnetiske felt sammensat Fig. 1. Altsaa kan man sige: Den kraft, som to magneter udøver paa hin- anden, er proportional produktet af deres magnetiske masser, og omvendt proportional afstandens kvadrat. Fig. 1 fremstiller en magnet; de punkterede linjer ø’ er feltets kraftlinjer; man tænker sig nemlig af usynlige, gummibaandlignende snore, der udøver en trækkende kraft paa alle paramagnetiske legemer, d.v.s. gode kraftlinjeledere. ') Theoretisk seet har det magnetiske felt ingen grænser. Holmboe: Vexelstrømme. 1