Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter
Forfatter: Carl Fr. Holmboe
År: 1903
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 194
UDK: 621.30
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Indledning.
De vigtigste paramagnetiske legemer er: jern, staal, nikkel, kobalt
og krom; disse er modsætninger til de diamagnetiske legemer, der
kun er daarlige kraftlinjeledere, og hertil hører: luft, træ, silke,
ebonit m. fl.
Kraftlinjerne forløber, som fig. 1 viser, fra nordpolen til syd-
polen; inde i magneten forløber de naturligvis fra syd-til nordpolen
(tilbagevirkning).
Bringer man en magnetnaal a ind i feltet, stiller den sig saa-
ledes, at den danner den gunstigste vei for kraftlinjerne, d. v. s.
den indstiller sin retning saaledes, at de fra nordpolen kommende
kraftlinjer træder ind i dens sydpol og ud af dens nordpol. — Har
magnetnaalen en Cardan’sk ophængning, d. v. s. kan den bevæge
sig til alle sider, saa kan man ved at føre naalen fra nord- til syd-
polen forfølge de kraftlinjers retning, som naalens axe gjennemløber.
Bringer man et stykke jern ind i en magnets kraftfelt, vil man
mærke, at jernet med stor kraft bliver tiltrukket af magneten, eller
rettere sagt, af dens kraftlinjer; thi det er disse usynlige snore, der tager
fat i jernstykket og drager det med altid større kraft henimod polerne.
Det tal, som angiver, hvor mange gange et paramagnetisk legeme
leder kraftlinjerne bedre end et diamagnetisk, betegner vi med g\
dette forholdstal er for de to legemer, der hovedsagelig kommer til
at interessere os, nemlig jern og luft, ca. 2500 4- 5000.
Jernet leder altsaa de magnetiske kraftlinjer 2500 4- 5000 gange
bedre end luften under ellers lige omstændigheder, g betegner man
som jernets permeabilitet. Er B kraftlinjetætheden i jern og Id det
samme for samme tværsnit luft, saa er
B = g. H. (2)
Hvis man kunde forestille sig et punkt, hvorfra der til alle
sider udgik kraftlinjer x), og hvis magnetiske masse er m, saa er den
kraft, som et magnetisk felt med intensiteten H vilde udøve paa
denne pol,
f = H. m. (3)
Er i ligning (i) — m.2, saa er:
p m2
J ri
n ri 171
eller: H = —— (4)
r2
*) Magnetisk enhedspol; det vil sige en selvstændig nord- eller sydpol exi-
sterer ikke; derimod existerer selvstændige elektriske enhedspoler, positive
eller negative. Sammenlign hyldemarvskugler med statisk ladning.