Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Forfatter: Carl Fr. Holmboe

År: 1903

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 194

UDK: 621.30

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
2 Indledning. De vigtigste paramagnetiske legemer er: jern, staal, nikkel, kobalt og krom; disse er modsætninger til de diamagnetiske legemer, der kun er daarlige kraftlinjeledere, og hertil hører: luft, træ, silke, ebonit m. fl. Kraftlinjerne forløber, som fig. 1 viser, fra nordpolen til syd- polen; inde i magneten forløber de naturligvis fra syd-til nordpolen (tilbagevirkning). Bringer man en magnetnaal a ind i feltet, stiller den sig saa- ledes, at den danner den gunstigste vei for kraftlinjerne, d. v. s. den indstiller sin retning saaledes, at de fra nordpolen kommende kraftlinjer træder ind i dens sydpol og ud af dens nordpol. — Har magnetnaalen en Cardan’sk ophængning, d. v. s. kan den bevæge sig til alle sider, saa kan man ved at føre naalen fra nord- til syd- polen forfølge de kraftlinjers retning, som naalens axe gjennemløber. Bringer man et stykke jern ind i en magnets kraftfelt, vil man mærke, at jernet med stor kraft bliver tiltrukket af magneten, eller rettere sagt, af dens kraftlinjer; thi det er disse usynlige snore, der tager fat i jernstykket og drager det med altid større kraft henimod polerne. Det tal, som angiver, hvor mange gange et paramagnetisk legeme leder kraftlinjerne bedre end et diamagnetisk, betegner vi med g\ dette forholdstal er for de to legemer, der hovedsagelig kommer til at interessere os, nemlig jern og luft, ca. 2500 4- 5000. Jernet leder altsaa de magnetiske kraftlinjer 2500 4- 5000 gange bedre end luften under ellers lige omstændigheder, g betegner man som jernets permeabilitet. Er B kraftlinjetætheden i jern og Id det samme for samme tværsnit luft, saa er B = g. H. (2) Hvis man kunde forestille sig et punkt, hvorfra der til alle sider udgik kraftlinjer x), og hvis magnetiske masse er m, saa er den kraft, som et magnetisk felt med intensiteten H vilde udøve paa denne pol, f = H. m. (3) Er i ligning (i) — m.2, saa er: p m2 J ri n ri 171 eller: H = —— (4) r2 *) Magnetisk enhedspol; det vil sige en selvstændig nord- eller sydpol exi- sterer ikke; derimod existerer selvstændige elektriske enhedspoler, positive eller negative. Sammenlign hyldemarvskugler med statisk ladning.