Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Det magnetiske felt. 3 Det samlede antal kraftlinjer erholder man af feltintensiteten H og tværsnittet s: d<P = H d s <P = \JIds fp = H. s (5) De antal kraftlinjer, der udgaar fra ovenfornævnte punkt, er J' m r2 ds, naar der antages, at punktet har kugleform med radien r, altsaa er: m f o = yj I d s = 4 zr m (6) Er punktet et enhedspunkt (m = i), saa udgaar der fra dette 4 ti kraftlinjer. Imidlertid er det ikke bare magneter, der omgives af et mag- netisk felt; ogsaa enhver leder, som fører en elektrisk strøm, er omgivet af et felt. Dette felt kalder man imidlertid ikke det magne- tiske felt, men det galvaniske eller dynamoelektriske felt. Disse to felters, det magnetiske og det dynamoelektriske, virk- ninger er de samme, uagtet den maade, hvorpaa de frembringes, er saa vidt forskjellig. Fig. 2 er en leders tværsnit, der fører en elektrisk ligestrøm; som man ser, er lederen forsynet med et kors; dette antyder, at strøm- mens retning er imod papiret; er tværsnittet derimod forsynet med et punkt, saa antyder dette, at strømmen Fig- 2- er rettet imod læseren. Som man ser i tig. 2, kredser feltet om lederen ' '\ som centrum i uhrviserretning; var derimod strøm- men kommet læseren imødo, saa havde feltet kredset i nioduhrviserretning. Man kan altsaa sige: Se i sti ommens retning, saa kredser feltet i uhrviserretning. Vikler man nu den ovenfor omtalte leder op til et solenoid S’ (fig. 3), hænger dette op i en tynd, torsionsfri traad og forbinder solenoidets frie ender med et element saaledes, at dets vindinger gjennemskydes af en elektrisk strøm, saa gjør man den mærkelige iagttagelse, at dette solenoid antager alle en staalmagnets egenskaber: en magnetnaal bliver tiltrukket resp. frastødt, det indstiller sin ret-