Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

4 Indledning. ning efter den magnetiske meridian o. s. v. Dette kan vi i tilslut- ning til det foregaaende let forklare os: Enhver af solenoidets spiraler er jo en leder for sig; alle disse ledere omkredses af hver sit felt, som har samme retning (se de Fig. 3. smaa punkterede feltcirkler a fig. 3). Disse smaa felter sætter sig sammen til et resulterende felt, hvis styrke er lig summen af de en- kelte felters; vi kommer altsaa til den slutning, at det resulterende felt træder ud ved N og ind ved S. Nu har vi tidligere lært, at der, hvor kraftlinjerne træder ud, er der en nordpol, og hvor de træder ind, en sydpol; følgelig er N solenoidets nordpol, S dets sydpol. Betragter man nu solenoidets poler, og sammenligner disse med strømmens retning gjennem spi- ralerne, saa kommer man til følgende vigtige sætning: Ved et solenoids sydpol kredser strømmen i uhrviserretning, ved dets nordpol i moduhrviserretning. Vil man beregne det antal kraftlinjer, der opstaar ved, at sole- noidets spiraler fører strømmen i, saa kan man dertil benytte den Weber’ ske sætning, som siger, at et solenoids magnetiske moment er proportional den af strømmen indesluttede flade s, solenoidets antal vindinger M, samt strømmen i: f—M.s. i. (7) Nu kan vi tænke os dette solenoid erstattet af en magnet, hvis polintensitet vi finder ved at dividere / med solenoidets længde l: AI. s. i mz== T~ Nu er ifølge formel (6) <b = 4. n. m. 4. ti. AI. s. i Altsaa: >