Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Pendelsvingninger. 161 Under dette svinger maskinens effekt P’ = En . Jk . sin p (a -j- A om middelværdien P — En. Jk • sinp . n = En. Jk . sin P Den kraft, der modarbeider svingningen, er proportional elonga- tionen /\ a. Tiltager /^amax saa meget, at 90° saa taber maskinen synkronismen og bliver staaende. Pendelsvingningen kan iagttages paa ampere og wattmetrene, hvis visere antager svingninger med stadig tiltagende amplitude, der enten tiltager, indtil maskinerne taber synkronismen (resonans), eller aftager, for efter en tids forløb atter at tiltage (interferens). Ved en vexelstrømmaskine kan man iagttage to adskilte sving- ninger, nemlig den paatvungne svingning og selvsvingningen. Den paatvungne svingning er udelukkende afhængig af drifts- maskinen baade med hensyn til dens svingetid og amplitude. Er driftsmaskinen en dampmaskine, og er den en en-cylinder- maskine, eller en to-cylindermaskine, hvis krumtappe danner en vinkel paa 180°, saa kommer paa hver omdreining en svingning. Hos to-cylindermaskiner, hvor krumtappene danner en vinkel paa 90°, kommer paa hver omdreining 2 svingninger. Har driftsmaskinen m cylindere, og gjør den n omdr. pr. min., saa er ~ svWe^a^et Pr sekund. Nu er svingetallet pr. sekund og sekundtallet pr. svingning reci- proke værdier; altsaa er tiden pr. svingning 60 m. n Selv svin g ningen kan man forklare sig som følger: Er driftsmaskinen en dampmaskine, saa afgiver denne sin maxi- malkraft i det øieblik, krumtapstangen tangerer krumtappens rotations- periferi; i dette øieblik drives polhjulet med stor kraft i oversyn- kron stilling, d. v. s. feltets polmidte er foran ankerets. 1 næste moment passerer krumtappen gjennem nul, og ankeret drives videre ved hjælp af de roterende massers levende kraft. Holmboe: Vexelstrømme. 11