Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

168 Vexelstrøm-Synkrongeneratorer og motorer. spænding kun behøver at udgjøre 2 til 4 °/o netspændingen. Ved at forandre denne maskines shuntregulator kan man regulere net- spændingen. Er omformeren en treledermaskine, som i fig. 109, maa man anvende to tilsætningsdynamoer, en for hver netmaske. G. Lidt om omformernes beregning. Omformernes theori og beregning er for nøie sammenknyttet med ligestrømmaskinens ankerreaktioner og kommutationstheorier til, at der her kan gaaes nærmere ind paa dens theoretiske beregning. Vi vil dog aflede et par karakteristiske formler, der maaske kan være af interesse for dem, der er nøiere kjendt med ligestrømmaskinen. I en enfaset vexelstrøm-ligestrøm-omformer er ligestrømmens spænding lig den maximale vexelspænding. Betegner vi vexelspændingen med Ec og ligestrømspændingen med E i} s aa er: E,— ^1- (64) Strømmen finder man ved at sætte den tilførte effekt lig y gange den forbrugte. Er laststrømmen til en ligestrøm-vexelstrøm-omfor- iner paa 220 volt ligespænding 10 amp. vexelstrøm, og er omformerens nytteeffekt 90 % ved en cos ep — 0,7, saa er: 10.0,7 1 0,9 og ligestrømmen Jf — 5,5 amp. Er omformeren en dreiestrøm-ligestrøm-omformer, saa er fase- 1 E' spændingen e = 9 • /-q— Heraf følger, at bovedspændingen 0,615 Et (65) Som følge af ankerviklingens modstand er spændingen noget mindre end den værdi, som formlerne (64) og (65) angiver; ligeledes bevirker ankerreaktionen en forandring i spændingsforholdene; dog er ankerreaktionens virkning ved dreiestrøm-omformere praktisk talt nul. Beregningen af strømforholdene sker paa samme maade som ved vexelstrøm-omformeren.