Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Beregning af en asynkronmotor. 177 Sektion S cm.2 B X pr. cm. Kraftlinje- længde i cm. X Luft 630 4925 3940 0,1 394 Rotor og 500 stator 470 6200 2 50 100 Totale ampérestavtal 494 [følge (66) er den wattløse magnetiseringsstrøm: X .p . y 6 494.3.^6 M = -^6 Alodstanden pr. fase statorvikling beregnes til 7,46 amp. 1 2 Q- Vi har nu fundet, hvad der interesserer os angaaende Statoren. Hvad rotoren angaar, kan man ved dens beregning ikke følge noget bestemt skema; følgende betingelser maa imidlertid opfyldes: 1. Antallet af statornuterne maa have mindst mulige faktorer til- fælles med rotornuternes antal. 2. Viklingsformelen — i dette tilfælde N\ = 2 p a 2 — maa til- fredsstilles. Sekundær: Statornuter: 54 — 2.3.3.3 Det mest passende antal rotornuter 100 = 2.2.5.5 1ste fase 2den « 3die « 33 33 34 Efter (54) er: 3N,=2.p.aj-2 100 = 2.3 . a — 2 a = 17 Har man en traad i hver nute, maa man forbinde hver 17de traad. I fig. 111 er den ene sekundærfase indtegnet samt endel af den primære spolevikling. Nu skal rotorens totale kobbertværsnit forholde sig til statorens som cos (p \ 1’. I Sr'. X Sst = COS (pmax ! 1 Z Sr: 54.9.5 = 0,88 : 1 X S,. = 2140 2140 , Tværsnit pr. leders = — 21,4 mm.2 Holmboe: Vexelstrømme. 12