Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Hysteresis og hvirvelstrømme. 9 Den for hvirvelstrømmen konsumerede effekt omsættes hoved- sagelig i varme; tager man imidlertid den modmagnetiserende kraft, de udøver, i betragtning, saa repræsenterer denne et andet, om end relativt effekttab. Denne hvirvelstrømmenes modmagnetiserende kraft er i almindelighed kjendt under navnet «skjærmvirkning». Denne skjærmvirkning nyttiggjør man i praxis, blandt andet til delvis at hindre kraftlinjernes spredning. Udføres nemlig yderpladerne paa et lamelleret dynamoanker (P fig. 7) eller dækpladerne paa transforma- torer af støbegods, saa forhindrer de i disse opstaaende hvirvelstrømme ved det i praxis i almindelighed an- vendte periodetal (ca. 50) nærsagt fuld- kommen en indtrædelse, og derved en spredning af kraftlinjerne. Vil man beregne den af hvirvel- strømmene konsumerede effekt, saa kan dette ske, idet man tænker sig det anker eller lignende, som skal under- søges, opdelt i uendelig mange ledere, hvis strøm- og spændingsfor- hold man med lethed kan beregne, hvis man tør forudsætte, at hvirvelstrømmene har konstant, ensartet retning; er l længden af et strømførende lederelement og ds dets tværsnit, saa er Ids dette lederelements volum; betegnes med u lederelementets potential og med i dets konstante strøm, saa er tabet ved hvirvelstrømme Pv — ids (u . i). Da imidlertid ovenfor anførte strøm- og spændingsforhold ikke er konstante, men varierer, uden derved at følge nogen bestemt peri- odisk sætning, saa støder denne beregningsmethode paa uoverstigelige hindringer. Man har derfor grebet til et andet middel end bereg- ning, nemlig experimenterne. — Man har maalt hvirvelstrømtabene og af de saaledes fundne resultater sluttet sig til proportionalitetsfor- holdet mellem resultatet og de optrædende kræfter. For praxis betydningsfuldest turde J. A. Flemings og Gisbert Kapp s undersøgelser være. Sidstnævnte har, støttende sig til utallige experimenter, fundet, at effekttabet for hvirvelstrømme er proportionalt den 2den potens af den maximale feltintensitet B, periodetallet cv> og den anvendte blektykkelse d. Pv = 0,19 . [dmm. Bmaæ, ooj f G . 10 10 watt. (13) Denne formel giver for praxis tilfredsstillende resultater, naar den anvendte blektykkelse er 1 mm.