Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

10 Indledning. C. Praktiske exempler af det foregaaende. Den tid ligger os ikke altfor fjern, ca. 12 til 15 aar, da man endnu ingen anelse havde om de elektriske maskiners theori og deres beregning. — Man konstruerede og beviklede en maskine efter «praktisk skjøn»; om den leverede eller forbrugte 10 eller 15 heste- kræfter var ligegyldigt; var maskinens spændingsforhold altfor gale — skulde den f. ex. levere 60 volt og gav kun 35 — saa lagde man paa etpar vindinger her eller der, og dermed var den sag afgjort. Som man kan forstaa, var det en ikke liden risiko for en fabrikant i de dage at paatage sig leverance af større maskiner, da de jo, hvis det «praktiske skjøn> hos den konstruerende ingeniør for en ny maskintype lod ham i stikken, kunde komme op i den dob- belte pris paa grund af omviklinger, udboringer o. s. v. Denne tid er nu forbi, og i disse dage konstruerer en nogen- lunde dygtig elektroingeniør en 2000 kilowatts dynamo med forholds- vis samme lethed som en maskiningeniør en dampmaskine af samme effekt. De autoriteter, som man i første række har at takke for en forandring i denne tilstand, er opdagerne af magnetiseringstheorierne, Rowland, brødrene Hopkinson, Kapp m. fl. Vi erholder ved at opløse formel 10 a for X: 4 Jt \ S1 ^2-^2 Pn • ' Denne formel indeholder alle størrelser, der er nødvendige for beregningen af de fornødne antal ampérevindinger. Man anvender imidlertid i praxis en mere bekvem beregnings- metode, der kun er en forenkling af ovenfor anførte udtryk. Hopkinson, der er opfindsren af dsnnG børegningsmethod©, op fører kraftlinjeintensiteten som en funktion af permeabiliteten. VJ‘ = f (vB). s ■ p I denne formel er v den saakaldte Hopkinson'ske sprednings- faktor (y > 1; har man altsaa for et bestemt material beregnet felt- intensiteten B1) = |, saa kan man af tabel 1 paa side 12 aflæse Er ikke B lig et af de tal, der er angivne i tabellen, saa maa man bestemme antallet X ved interpolation.