Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Praktiske exempler. 11 de hertil nødvendige ampérevindinger pr. cm.; multiplicerer man det fundne tal med kraftlinjernes længde i cm., saa erholder man de nødvendige X for den samlede feltkreds. Exempel I. En liden dynamomaskine, hvis samtlige maal er angivne i fig. 8, behøver, for at kunne frembringe 120 volt, et felt paa 2 800 000 kraftlinjer. Hvormange ampérevindinger er nødvendige? Vi indfører følgende betegnelser: Bm == antal kraftlinjer pr. cm.2 i magneterne. Br = antal kraftlinjer pr. cm.2 i magnetrammen. Be = antal kraftlinjer pr. cm.2 i luftspalten mellem polerne og ankeret. Ba = antal kraftlinjer pr. cm.2 i ankeret. Da tværsnittet for de enkelte sek- tioner er bekjendt, kan vi af formel 7 </> = -j- beregne kraftlinjeintensiteten afdelinger: n ___ 2800000 m 20-20 pr. cm.2 for de forskjellige 7 000 1 2800 000 2' 6-28 8340 Det fremgaar af fig. 8, at kun det halve kraftlinjetal } finder sin vei gjennem magnetrammen, naturligvis under forudsætning af, at denne er symmetrisk. Omslutter polerne 70 % af ankerets periferi, og er luftafstanden mellem ankeret og polerne i cm. d — 0,4, saa er lufttværsnittet: s e Altsaa er (25 + 0,8)-x-0,7 q _____ . g(J ÖO i . 2 800 000 567 = 5 000