Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

14 Indledning. Å = 4(200 4- 60 10) = 1080 mm. = altsaa er den samlede traadlængde: 2.1,08.862 = 1,08 m.; 1862 m. 1 . » Regner vi / til saa er ledningens modstand i varm tilstand Strømmen i magnetpolerne er 1 1862 ~ 45' 2 = 20,8 12 120 ~20(8 ~~ 5,8 amp. Som man ser, er strømmen noksaa rigelig; man har altsaa nu for at erholde den normale strøm enten at foretage beregningen for- fra, eller at tilkoble en modstand paa 120 - 20,8 = 29,7 12. Hermed skal ikke være sagt, at man skal disponere magnet- viklingen saaledes, at magneliseringsstrømmen akkurat kommer igjen- nem; tvertimod bør man anordne viklingen saaledes, at den mindst kan føre 30 °/o mere end den normale magnetiseringsstrøm. Kraftlinjespredning. I det foregaaende exempel har vi gjennemført beregningen af det nødvendige antal X, der skal til, for at underholde et kraftfelt paa 2 800 000 linjer; vi har imidlertid ikke taget hensyn til de kraft- linjer, som gaar tabt ved «spredning». Fig. 8. Fig. 9 fremstiller det omtrentlige forløb, som spredningslinjerne vilde tage i samme type. — Man kan dele spred- ningslmjerne i to klasser, nemlig de nyt- tige og de skadelige; de nyttige linjer bevirker en liden spændingsaddition, medens de skadelige ugjenkaldelig gaar tabt ved, at de ikke træffer ankeret. Vi vil nu undersøge spredningsfeltet i dets forhold til den magnetiserende kraft. Paa side 5 lærte vi, at